Nanna jagter top 10-placering i major | Golf.dk
Nanna Koerstz Madsen markerede sig flot i KPMG LPGA Championship.

Foto: Getty Images

Nanna jagter top 10-placering i major

10/10 - 2020 | Jesper Frigast Larsen

Danmarks p.t. førende kvindelige golfspiller, Nanna Koerstz Madsen, fortsatte det stabile spil i 3. runde af major-turneringen KPMG LPGA Championship, der i år spilles på den svære og 6.246 meter lange Aronimink Golf Club tæt på Philadelphia i Newtown Square, Pennsylvania. Det er en eksklusiv privat golfbane på næsten 100 år designet af legenden Donald Ross, og banen lagde også græs til af herrernes majors, PGA Championship, i 1962, hvor sejrherren var en anden legende - sydafrikaneren Gary Player.

Det er første gang, en af kvindernes majors spilles på denne bane, hvor kun 10 spillere har formået at holde sig under par efter de første tre runder. Bedst hidtil er verdensranglistens nr. 7, koreanske Sei Young Kim, der efter runder på 71, 65 og 67 holder fast i den førsteplads, hun allerede lå på efter to runder. Den 27-årige koreaner havde 6 birdies på dagens runde, men en bogey på sidste hul betød, at der trods alt kun er to slag ned til de nærmeste forfølgere, som er Canadas førende golfspiller, Brooke Henderson, og den svenske stjerne Anna Nordqvist, der jagter sin 3. major-sejr. Begge har tidligere prøvet at vinde LPGA Championship, Henderson i 2016 og Nordqvist i 2009.

Kim har 10 sejre på LPGA Tour, men har aldrig tidligere vundet en major, så det bliver spændende at se, om hun kan holde sig på toppen under søndagens afsluttende runde. Hun er dog ikke kendt for at blive nervøs i afgørende situationer - fire gange har hun været i omspil om en LPGA-titel, og alle fire gange har hun vundet.

KPMG PGA Championship er spillet siden 1955, og på listen over vindere er de fleste af kvindegolfens største navne gennem tiderne. Så uanset hvem, der løber med titlen søndag aften, vil spilleren skrive sig ind i golfens historiebøger.

For Nanna K. Madsens vedkommende bød 3. runde på to birdies, en bogey, 15 pars og en total på 69 slag, en under par ligesom i fredags. 16 ramte greens i regulation var særdeles stabilt og lover godt for søndagens afslutning, hvor der ikke skal så meget til, før Nanna kan opnå karrierens første top 10-placering i en major. Nanna ligger syv slag efter den førende Sei Young Kim.

Den anden danske deltager, Nicole Broch Larsen, missede cuttet efter 36 huller med to slag.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,177,163
  • Unique Visitor:105,109
  • Registered Users:159,647
  • Unregistered Users:31,237
  • Blocked Users:12,381
  • Published Nodes:15,262
  • Unpublished Nodes:285
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:54.236.35.159
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,383
    • This week:101,210
    • This month:392,848
    • This year:1,177,393

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk