Nørgaard Møller nr. 5 i finale | Golf.dk
Niklas Nørgaard Møller kæmpede med om sejren til det sidste på Mallorca.

Foto: Getty Images

Nørgaard Møller nr. 5 i finale

22/11 - 2020 | Jesper Frigast Larsen

Med fem huller tilbage af Challenge Tourens Grand Final på Mallorca var det helt åbent, om den store uge for dansk golf med sejre til både Emily K. Pedersen og Joachim B. Hansen skulle fuldendes med en triumf til Niklas Nørgaard Møller på Challenge Touren.

På dette tidspunkt lå hele syv spillere lige på 1.pladsen i 10 under par, heriblandt den 28-årige Kokkedal-spiller, der har spillet godt i efteråret, og som var i førerbold på sidstedagen på T-Golf & Country Club på Mallorca. Men en bogey på 14. hul satte Møller et slag tilbage, og pars på de sidste fire huller gav ikke yderligere avancement.

Føringen skiftede mellem spillerne i førerfeltet på de sidste huller, og det kunne være endt med et større omspil, men tjekken Ondrej Lieser ville det anderledes. Med en birdie på sidste hul kom han til 11 under, og det var nok til sejren, et slag foran tyske Alexander Knappe, svenske Christoffer Blomstrand og spanske Santiago Tarrio. Niklas Nørgaard Møller sluttede som en delt nr. fem to slag efter vinderen med en sidste runde i 71.

Den anden danske deltager Martin Leth Simonsen sluttede med en fin 68'er og en samlet placering som nr. 21.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,547,185
  • Unique Visitor:122,203
  • Registered Users:160,625
  • Unregistered Users:31,229
  • Blocked Users:12,393
  • Published Nodes:15,492
  • Unpublished Nodes:288
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:100.24.113.182
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,092
    • This week:96,345
    • This month:381,480
    • This year:1,547,490

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk