Nørgaard Møller med helt i toppen i challengetourens Grand Final | Golf.dk
Niklas Nørgaard Møller har klaret syv ud af ni cuts på challengetouren i 2020. Det har bragt ham med i sæsonfinalen, hvor han er helt med fremme efter første runde.

Foto: Getty Images

Nørgaard Møller med helt i toppen i challengetourens Grand Final

19/11 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Det var først med søndagens 68’er i Cádiz, som førte til en 14. plads, at Niklas Nørgaard Møller kvalificerede sig til Challenge Tour Grand Final.

Den 28-årige dansker var nummer 46 på ranglisten, men på trods af, at han kun havde spillet ni tællende turneringer i 2020, formåede han at spille sig med i det eksklusive finalefelt på 45 mand.

I stedet for at hoppe på et fly mod Kastrup, kunne Møller i stedet sigte mod Mallorca og T-Golf & Country Club.

Det gode spil fra sidste uge er blevet taget med ud i Middelhavet. Torsdag indledte Møller turneringen med en håndfuld birdies og kun en bogey. Det førte til en runde i 67 slag og en delt fjerdeplads i -4. 

Møller er kun et slag fra den førende trio bestående af Svenske Björn Hellgren, Richard Mansell og spanske Santiago Tarrio.

Der resterer tre runder af turneringen, så der vil utvivlsomt ske mange forskydninger endnu, men indtil videre ligger Møller til at springe helt frem til 18. pladsen på challengetourens rangliste for 2020.

Feltets anden dansker, Martin Leth Simonsen, fik en doublebogey på 10. hul og spillede sig derved to slag over par for runden. I løbet af sine sidste otte huller producerede han tre birdies for at spille sig under par, og give sig selv et godt udgangspunkt for at kæmpe med om sejren.

Aalborgenserens score i -1 rækker til en delt 18. plads med kun fire slag til toppen af stillingen, som du kan se her. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,637,023
  • Unique Visitor:125,868
  • Registered Users:160,761
  • Unregistered Users:31,219
  • Blocked Users:12,394
  • Published Nodes:15,526
  • Unpublished Nodes:313
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.94.21.209
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,867
    • This week:95,947
    • This month:385,998
    • This year:1,637,345

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk