Nørgaard Møller lukker Limpopo Championship med turneringens bedste runde | Golf.dk
Niklas Nørgaard Møller forbedrede sig med 15 slag i forhold til lørdagens runde, da Limpopo Championship blev afgjort søndag.

Foto: Getty Images

Nørgaard Møller lukker Limpopo Championship med turneringens bedste runde

25/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Sunshinetouren og challengetouren er gået sammen om tre turneringer, og det betyder deltagelse af store, etablerede navne. Blandt andre Brandon Stone og Daniel Van Tonder deltog i Limpopo Championship, og de nåede begge med i et omspil.

Fire sydafrikanere sluttede otte under par for de 72 huller på Euphoria Golf Club, og så måtte de tilbage til 18. hul til for at finde en vinder. Stone producerede en birdie, og det var nok til at løbe med titlen. Det var 28-årige Stones første sejr siden Aberdeen Standard Investments Scottish Open i 2018.

Mens Stone sejrede samlet, var Niklas Nørgaard Møller bedste mand søndag. Den 28-årige dansker, som hører til blandt challengetourens længste med driveren, kunne slet ikke få spillet til at hænge sammen lørdag, hvor scoren løb op i 80 slag, men søndag fik han vist banen, hvem der bestemmer.

I løbet af dagens første fem huller producerede Nørgaard Møller to birdies og en eagle. Det blev også til tre birdies på bag-ni. Kun 20 af de 63 finalister var under par på finalerunden, og den bogeyfri runde i 65 slag var to slag bedre end feltets næstbedste spiller. Nørgaard Møller startede dagen på 61. pladsen, men drømmerunden - den laveste af alle i turneringen - bragte ham helt frem til en delt 25. plads.

Da ikke hele feltet er medlem af challengetouren, rækker Nørgaard Møllers resultat til en 19. plads på pengelisten, og dermed er han kommet godt fra start i jagten på et af de 20 kort til næste års europatour.

Til gengæld gik det den modsatte vej for Marcus Helligkilde. Efter to indledende 70’ere gik Helligkilde weekendrunder i 75 og 77 slag. En samlet score i +4 gav en delt 50. plads.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,554,136
  • Unique Visitor:191,754
  • Registered Users:170,249
  • Unregistered Users:31,628
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,597
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.239.56.184
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,621
    • This week:93,615
    • This month:442,492
    • This year:3,554,932

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk