Nørgaard Møller et slag fra toppen i Sydafrika efter 67'er | Golf.dk
Niklas Nørgaard Møller har to femtepladser som sine bedste resultater på challengetouren. Efter torsdagens spil ved Limpopo Championship ligger han på en delt andenplads.

Foto: Getty Images

Nørgaard Møller et slag fra toppen i Sydafrika efter 67'er

22/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Daniel Van Tonder var nummer 250 i verden, da han i august måned sidste år satte accelererede sin karriere. I løbet af 10 uger vandt han fire turneringer på sunshinetouren, og da europatouren for en måned siden besøgte Kenya, løb han også med sejren i en af turneringerne på Karen Country Club.

Efter en pause er Van Tonder nu tilbage på sin hjemlige, sydafrikanske tour, som er gået sammen med challengetouren om Limpopo Championship. Den turnering blev indledt torsdag, og det kom ikke som nogen overraskelse, at 30-årige Van Tonder lagde sig i front på førstedagen.

Som nummer 80 i verden er Van Tonder den højest rangerede deltager på Euphoria Golf Club, og det bar hans første runde præg af. En eagle, fem birdies og kun en enkelt bogey gav en 66’er og førstepladsen alene. 

Lige efter sig har han Niklas Nørgaard Møller. Den 28-årige dansker lukkede ned for sæson 2020 på challengetouren med en femteplads i Grand Final, og han indledte 2021 i ligeså fornem stil. Med en runde i -5 deler han andenpladsen i Limpopo Championship med Neil Schietekat. 

67 spillere var under par, da mørket brød frem og satte en stopper for spillet. Blandt dem finder man Marcus Helligkilde, som nåede at gøre sin første runde færdig. Helligkilde sluttede dagen med en birdie for en runde i -2. Det giver en delt 30. plads til sidste uges vinder på på ECCO Touren i Spanien. 

De to øvrige danske deltagere løb ind i problemer, da sæsonen på challengetouren tog sin begyndelse. Nicolai Kristensen havde ikke en eneste birdie på sin runde i +4, og Martin Leth Simonsen havde en nier på sit scorekort, der løb op i 78 slag, +6. Fredag skal de på en måde finde vej tilbage omkring par, hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om at spille med i weekenden.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,554,232
  • Unique Visitor:191,754
  • Registered Users:170,249
  • Unregistered Users:31,628
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,597
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.239.56.184
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,717
    • This week:93,711
    • This month:442,588
    • This year:3,555,028

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk