Når der er gæslinger i proshoppen | Golf.dk
Sejerø Golfklub er genopstået fra de døde.

Når der er gæslinger i proshoppen

08/01 - 2020 | Henrik Søe

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Dansk Golf 4/2019

Hvis der på Sejerø sidder to mennesker og diskuterer, kan man være sikker på, at der er tre meninger om en sag. Sådan lyder et mundheld på den lille ø i Kattegat. Og måske er der noget om snakken. 

For i hvert fald gik der skuddermudder i samarbejdet mellem Sejerø Golfklub og den lokale landmand, som lagde jord til de ni huller, som øens golfspillere havde boltret sig på siden 2008. 

Efter flere års nyttesløs tovtrækning endte det hele med, at øens bane i 2014 blev pløjet op og omlagt til landbrugsjord. En hård kerne af medlemmer havde dog ikke i sinde at opgive drømmen om en golfbane, og de gik straks i gang med planerne om at få etableret en ny bane et andet sted på øen.

Det lykkedes at finde et egnet markareal, som var blevet brugt til gæs, og efter en lang, sej kamp for at få landzonetilladelse og dispensation fra strandbeskyttelseslinjen - og et års ventetid for at få afgjort en klagesag - kunne Sejerø Golfklub omsider åbne den nye bane i april 2017.  

Dansk Golf satte sig for at undersøge, hvad ildsjælene på Sejerø havde fået stablet på benene. Og her skruer vi tiden tilbage til en varm sommerdag i juni måned. 

Vi parkerer bilen på havnen i Havnsø og går ombord. Der er pænt med passagerer denne sommerdag, og flere af de rejsende kigger med undren på de fire golfbags, der er stablet op i hjørnet af færgens cafeteria. Der er tydeligvis flere ornitologer end golfspillere ombord.  

Efter en times behagelig sejlads bliver vi på Sejerø mødt af Jens og Poul, klubbens formand og kasserer. De står og vinker på havnen og er klar til at fragte os til golfbanen. Og der er ikke tale om særbehandling. Sådan fungerer det for alle de golfspillere, der ligesom os har bestilt en golfpakke til 450 kroner med færgeoverfart tur/retur, transport til og fra golfbanen, en runde golf og en frokost.  

- Når vi får gæster over, aftaler vi indbyrdes, hvem der henter ved færgen. Og hvis der er tid, giver vi dem også lige en sightseeing, lyder det fra Poul. 

Så hvis man gerne vil snuse til oplevelsen af at være tour-spiller og blive hentet af en courtesy car, så er det på Sejerø, det foregår. 

Vi smider vores bags op på traileren, og den korte vej til golfbanen er samtidig en lille guidet tur og en snak om Sejerø. 

-  Der er mange, som ikke er klar over, at vi har fået en ny golfbane, siger Poul Skals, der fungerer som klubbens kasserer. 

PROSHOP OG SLAGTEBÆNK

Vi ankommer til golfbanen og får en lille rundvisning. Et af klubbens trofaste medlemmer sidder og nyder en kold øl ved bord-bænkesættet foran staldbygningen, der er delvist indrettet som klubhus. Her er køleskab med kolde øl og rosé, kaffemaskine, scorekort, brugte bolde til salg, trolleys og forskellige brochurer og informationsmaterialer. En anelse mere spartansk end de fleste klubber i landet, men det afholder ikke Poul og Jens fra at omtale det som “proshopppen”.  

På andre områder skiller klubhuset sig dog markant ud. For længere tilbage i rummet står der også slagtemaskiner. Golfbanens arealer er nemlig ejet af den lokale gåsefarmer og fungerer derfor også som slagteri. Så en gang om året flytter golfklubben hele “administrationen” ud i en container for at gøre plads til slagtningen af gæssene. De tøffer lige nu rundt som gæslinger i en lade lidt væk fra hovedbygningen. Her skal de fedes op til mortens aften og jul, men på denne varme sommerdag er de mere nuttede end appetitvækkende.    

GOLF SOM DET VAR

Vi er til gengæld blevet sultne efter golf. Så vi gør os klar til at prøve kræfter med banen og begiver os de få hundrede meter ned mod første teested. Det står hurtigt klart, at der ikke er tale om en bane med det store anlægsbudget. De små hårde greens består af tromlet jord, og græsset er mere ujævnt og langhåret, end man normalt oplever.  Men charmen fornægter sig ikke. Banen er kun to år gammel og anlagt på økologisk jord, som ikke må gødes. Og man kan næsten forestille sig, at det var sådan, banerne så ud i Skotland for flere hundrede år siden. Golf, som det var. Og golf som det er, Sejerø-style. 

De fleste af klubbens ni nye huller byder på udsigt over vandet, og der er kig til både Samsø, Sjællands Odde og Sejerøbugten. Og så betyder det mindre, at den med sine små 1.700 meter aldrig bliver nogen mesterskabsbane. Golfbanen danner ramme om noget, der er meget vigtigere end hurtige greens og prestigefyldte turneringer. Golfklubben er Sejerøs eneste organiserede udendørs-sport og fungerer dermed som en uhyre vigtig social pulsåre for de 65 medlemmer, der er rekrutteret ud fra et grundlag af 340 fastboende og 1.100 landliggere. 

Da banen skulle anlægges, allierede man sig med en flok lokale landmænd, som på skift dukkede op for at pløje, harve, tromle og så græs ud fra de streger, som klubben havde tegnet i samarbejde med DGU’s banekonsulent. Og i 2017 kunne medlemmerne slå de første slag på den nye bane, men de lokale golfspillere havde naturligvis også fundet en løsning i de år, hvor man ikke havde nogen golfbane. 

- Vi skulle gøre et eller andet for at holde folk fast. Et af vores tidligere - nu desværre afdøde - medlemmer havde heldigvis lidt jord, som vi kunne låne. Så vi lavede fire huller med 225 meter den ene vej, 200 meter tilbage og to gange 150 meter på skrå. Vi fik dispensation fra DGU, og vi lavede turneringer. Vi opkrævede 500 kroner i kontingent i året, og der var kun to, der meldte sig ud. Der var stor opbakning, fortæller Poul Skals, da vi efter runden sætter os ned på det hyggelige cafeteria ved Sejerø Minigolf for at spise frokost og få en snak om fremtiden.  

Gennemsnitsalderen på Sejerø er i den høje ende, og meget sigende har plejehjemmet status som øens største arbejdsplads. Med bare 10 børnefamilier og 20 skolebørn er det ikke nogen nem opgave at rekruttere juniorer til golfklubben - eller for den sags skyld stable et fodboldhold på benene. 

Alle arbejdsopgaver i klubben løses 100 procent af frivillige - også selv om alle folk på arbejdsholdet efterhånden har rundet de 70 år. Fårene, der sørger for at afgræsse rough-områderne, er dog yngre modeller. 

 

HVAD MED FREMTIDEN?

Fremtiden er noget man bekymrer sig om - både i det lille samfund og den lille golfklub. 

Stort set alle unge flytter væk fra øen for at studere, og tilflytterne er i store træk ældre, der gerne vil nyde deres otium i rolige omgivelser.  

- Du kan vælge at involvere dig - og du kan vælge at passe dig selv og sidde og kigge ud over vandet og læse dine bøger. Det får du også lov til, siger Poul Skals, der ikke overraskende selv hører til den gruppe, som engagerer sig i at udvikle lokalsamfundet på Sejerø. 

- Der bliver gjort meget i forskellige udvalg og ø-råd for at lokke yngre familier til øen, og det er ikke huspriserne, der afskrækker, fortæller han.  

Der er lagt en strategiplan for Sejerø, som blandt andet har fået fibernet, og nu kæmpes der for bedre mobildækning til øen for at gøre det nemmere at skabe hjemmearbejdspladser. Der arbejdes også på at ændre færgetiderne for at hjælpe pendlerne, ligesom der også er blevet vedtaget en stor plan, som skal skabe nyt liv på havnen.  

Og nu har Sejerø jo også en golfbane som et ekstra aktiv for både tilflyttere og turister. Det er dog ikke for golfens skyld alene, at man skal besøge øen. Det skal man gøre, hvis man gerne vil have en storslået naturoplevelse, mærke den helt specielle ø-stemning, hvor tiden står stille og ingen har behov for at låse døre på hverken huse eller biler. 

Og det skal man gøre, hvis man vil opleve, hvad der kan ske, når en gruppe ildsjæle sætter sig noget for. Og som bonus spille en anderledes runde golf - helt uden kø - og møde nogle mennesker af den hyggelige og charmerende slags. 

Det vil vi gerne kalde en sejr for Sejerø.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer