Når den ene side af roughen er din ven | Golf.dk

Når den ene side af roughen er din ven

16/07 - 2019 | Thomas Søby

Som jeg skrev i min seneste blog, så ville anden halvdel komme senere, så den får I her.

I løbet af en prøverunde er det super vigtigt for os caddies at vi får taget en masse nyttige notater - notater som forhåbentlig kan være med til at spare os for nogle slag i løbet af turneringen.

Fra teestedet skal vi have styr på hvilke linjer, vi bør slå bolden på. Og her kan linjerne godt variere meget alt afhængig af vindretningen den pågældende dag. Så her noterer jeg typisk, hvad linjen vil være i modvind og medvind.

Dernæst vil jeg gerne have styr på roughen i begge sider. Oftest så er roughen nemlig tyndere og dermed mere brugbar i den ene side fremfor den anden, og hvilket jeg noterer i bogen. På den måde kan man skabe lidt indre ro i spilleren når han står over bolden på teested, velvidende at venstre side af fairway er vores target, men at venstre rough også kan bruges om nødvendigt. Kort sagt, at vi er med til at male et billede af et bredere landingsområde i spillerens hoved, inden bolden sendes afsted. 

Det kan også være, at der er en stejl bakke (nedad bakke) midt i fairway ca. 230 m fremme, og hvorfra bolden ruller 30-35 meter af sig selv, såfremt man lander den der. Så her kan det godt være at vi kun slår hybrid eller 3-wood fra tee, da vi ved at vi får de nævnte antal meter foræret, når bolden lander, og på den måde alligevel ender ude på længde med, hvor Joachims driver normalt ville lande.

Nogle rough-områder skal bare undgås. Andre kan man godt leve med at ligge i.

På par 5-hullerne skal jeg have fundet ud af, hvor vores lay-up skal være, såfremt vi ikke har mulighed for at gå efter greenen i to slag. Nogle gange ligger der en masse fairwaybunkers lige omkring de 100 meter, og hvor man så bliver nødt til at slå et langt lay-up slag eller holde sig tilbage kort af bunkerne, og dermed stå med et længere tredjeslag. Og her er det ofte pindplaceringen som afgør, hvilket af de to lay-ups, vi vælger at gå med.

Jeg noterer også hvilke fairwaybunkers vi ikke skal være bekymrede for, og hvilke vi på ingen måde må slå i. Fairwaybunkers er oftest den forhindring på en golfbane som er med til at koste flest slag, så her er det super vigtigt at vide, hvilke af dem vi kan nå green fra, og hvilke vi med al sandsynlighed bliver nødt til at lægge op fra.

Oppe omkring green er, hvor langt de fleste notater foretages. Hvis det er en bane vi har spillet på før, så har vi en rigtig god ide om hvor pindene typisk kommer til at stå i løbet af de fire turneringsdage, så her noterer jeg, hvor vi skal forsøge at slå bolden hen på green til hver enkelt pind - men ligeså vigtigt, og nogle gange endda endnu vigtigere, hvor vi ikke må slå den hen til de forskellige pinde. Så varierer det til gengæld rigtig meget fra spiller til spiller om han vil have at vide, hvor vi bør slå den hen, eller hvor vi for guds skyld ikke må slå den hen. Nogle spillere reagerer positivt på den ene talemåde, imens andre spillere ønsker at få det modsatte at vide.

Jeg noterer ligeledes til hvilke pinde alle greenbunkers kan være brugbare. Oftest kan det jo være en fordel at ligge i bunkeren fremfor i roughen, eller som vi ofte så for nylig i Irland og Skotland, nede i de mange run-off’s (dybe opsamlingssteder) rundt om greens. Herfra ser man ofte spilleren benytte putteren, da græsset er så kortklippet, og bakken foran værende meget stejl, at det kan være svært at få et chip tæt på pinden.

Og sidst men ikke mindst, så er der pindplaceringen dag for dag. Her gør jeg personligt meget ud af at vide, hvor pinden kommer til at stå, og noterer hvor meget plads vi har inden, bagved eller på siderne af pinden. Det kan jo godt være at der står på pinsheet’et om morgenen at pinden står syv meter fra venstre greenkant, men hvis fem af de syv meter ikke kan bruges, så kan det jo være et vigtigt notat at skrive, at der reelt set kun er 2 m venstre om pinden. Det kan også være at der er 141 meter til pinden (hvilket typisk er lige mellem et 8- og 9-jern for Joachim), men hvis jeg så kan sige til ham, at der er et plateau bagved pinden som vil føre bolden tilbage mod hullet, såfremt vi skulle slå den 7-8 m for langt, så virker 8-jernet pludselig som den helt rigtige kølle. Og den slags notater er i min optik de allervigtigste - de skaber nemlig tryghed i spilleren, når han skal slå approachslagene. 

Så nu har I en lille ide om hvad det er vi caddies går og noterer i baneguiden i løbet af en prøverunde, eller en turneringsrunde. Man kan nemlig aldrig være for forberedt i det her spil.

 

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer