MiH arrangerer Danmarkshistoriens største nærmest-pinden konkurrence | Golf.dk
Der bliver ingen folkefest i HimmerLand i år. Men nogle få danske golfspillere vil blive inviteret med som gæster, hvis de bare kan slå et enkelt, rigtig godt golfslag på det rigtige tidspunkt.

Foto: Jens Morten

MiH arrangerer Danmarkshistoriens største nærmest-pinden konkurrence

10/03 - 2021 | Claus Rødgaard Thomsen

Du kommer ikke til at kunne købe billet til Made in HimmerLand. 

Promoter Flemming Astrup fastslår overfor Golf.dk, at der ikke vil være almindeligt billetsalg. Heller ikke, hvis de nuværende restriktioner lempes.

- Det er helt udelukket. Vi skal også have respekt for, at spillerne skal til Tyskland ugen efter, og så skal de til Sverige. Og de skal være i en boble, siger han.

Men med lidt held og lidt skarphed kan du godt komme til at opleve den unikke sportsbegivenhed, som løber af stablen om to en halv måned.

I hvert fald vil man give en fantastisk VIP-oplevelse til en gruppe danske golfspillere, som udmærker sig i det, der bliver kaldt “Danmarkshistoriens største nærmest-pinden konkurrence”.

- Vi kaster mange penge efter det, og det vil betyde, at nogle få kan få nogle helt unikke oplevelser, siger Flemming Astrup, der er promoter for Made in HimmerLand.

Konkurrencen bærer navnet “Road to Made in HimmerLand”, og bliver et samarbejde mellem turneringen og så en række danske golfklubber.

I alle deltagende klubber vil en enkelt spiller få mulighed for at opnå en VIP-billet til en enkelt dag under Made in Himmerland. Med i præmien er adgang til nogle af de lounges, der vil være i HimmerLand med mulighed for at se spillets afvikling. Man vil få mulighed for at spille resortets nye Academy Course, og enkelte vindere vil endda komme til at spille seks huller med en europatourspiller.

- Vi håber selvfølgelig, at mange klubber vil bakke op, lyder det fra Flemming Astrup.

Hver enkelt deltagende klub skal udvælge et par 3-hul, som er egnet til en nærmest-pinden konkurrence over en hel uge. Hver dag kan der kåres en vinder i klubben, som vil vinde en partout-billet til Made in HimmerLand 2022. Og blandt de syv dagsvindere trækkes en ugevinder, som altså vinder en VIP-billet til i år.

- Vi vil gerne gøre noget for vores golffans, som altid har været så fantastiske for os, lyder forklaringen fra Flemming Astrup.

Der vil også være en hole-in-one præmie, der kan give et resortophold i HimmerLand med alt betalt.

Det er planen, at Road to Made in HimmerLand skal afvikles i de deltagende klubber i uge 19 eller 20. Konkurrencen afvikles i samarbejde med Dansk Golf Union.

Made in HimmerLand bliver spillet fra torsdag til søndag i uge 21.

 

User Comments:

  • Fedt...

    12/03 - 2021 |

    ... ville være en lækker start på sæsonen :-)

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,160,532
  • Unique Visitor:177,661
  • Registered Users:166,746
  • Unregistered Users:31,298
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,325
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,945
    • This week:97,823
    • This month:406,741
    • This year:3,161,184

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk