Mere pil opad for Nanna i Texas | Golf.dk
Nanna Koerstz Madsen var snublende tæt på sin anden LET-sejr.

Foto: Getty Images

Mere pil opad for Nanna i Texas

06/10 - 2019 | Henrik Søe

Nanna Koerstz Madsen fortsætter turen op ad leaderboardet i Volunteers of America Classic. Efter en første runde, som ikke gav de bedste forhåbninger om et stort resultat, har danskeren i de to efterfølgende dage vist høj klasse på The Colony i Texas. 

Lørdagens tredje runde bød på seks birdies, en bogey og en dobbeltbogey for Madsen, som dermed tog endnu et hop fremad i stillingen. Med runden i 68 (-3) nåede hun til -5 totalt, og det placerer hende på en 16. plads. Et spring på 83 pladser siden åbningsrunden - og nu med gode muligheder for at avancere yderligere. Nanna Koerstz Madsen har blot et enkelt slag op op til en top 10-placering, som i givet fald vil være den anden i sæsonen efter sidste uges fornemme andenplads. 

Den førende spiller bliver dog nok sværere at fange for danskeren. Helt i front ligger Jaye Marie Green i -14 efter en runde i 64 slag (-7), som hun startede helt forrygende med otte birdies på de første 10 huller. 

Green er et enkelt slag foran landsmanden Cheyenne Knight og har yderligere to slag ned til Katherine Perry og Brittany Altomare. Alle i top fire er amerikanere, og alle er de på jagt efter deres første sejr på LPGA Touren.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer