Matt Jones generobrer førstepladsen | Golf.dk
Matt Jones kan være på vej mod et stort spring på verdensranglisten, hvor han denne uge er nummer 83.

Foto: Getty Images

Matt Jones generobrer førstepladsen

21/03 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Aaron Wise gik ind til tredje runde af The Honda Classic med et forspring på tre slag, og amerikaneren nåede at fordoble sin føring lørdag. Han nåede også at sætte det hele over styr igen, for den besværlige vind gjorde, at 24-årige Wise satte tabte syv slag i løbet af de sidste 13 huller og gik en 75’er, +5.

Det blev Matt Jones, som kunne drage fordel af det kollaps. Den snart 40-årige australier førte selv med tre slag efter første runde, og det forspring genetablerede han lørdag. 

Stik imod sine instinkter tog Jones konservative linjer med sine slag. I stedet for at jagte birdies var opskriften på succes at undgå banens mange, våde strafområder. På den måde spillede han den morderiske “Bear Trap” - hul 15, 16 og 17 - i par uden at ramme en eneste af de tre greens in regulation. Helt efter planen.

- Jeg prøvede egentlig ikke at ramme green på nogen af de huller.

- Det er overhovedet ikke birdiehuller. Det er bare undgå-at-lave-den-største-fejl huller, og jeg formåede at spille dem i par, hvilket er stort, forklarede Jones efter runden.

Efter seks huller var Jones +1 for dagen, men birdies på 11. og 14. hul gjorde, at han kunne skrive under på 69 slag, -1. Samlet er han 10 slag under par, tre slag foran Wise og J.B. Holmes på andenpladsen.

Siden sin enlige sejr på PGA Touren i 2014 har Jones vundet Australian Open to gange, så det er ikke en mand, der er helt uvant med situationen. Han er dog klar over, at karrierens fjerde, store professionelle sejr langt fra er i hus.

- Der er lang vej endnu. Mange huller kan straffe, men hvis jeg håndterer mit spil, så har jeg forhåbentlig en chance på de sidste ni huller, sagde Jones.

Skulle han snuble, vil det måske åbne døren på klem for den forsvarende mester, Sungjae Im. Sydkoreaneren, som er feltets højest rangerede spiller, er på en delt syvendeplads i -5 efter en 69’er lørdag.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,160,763
  • Unique Visitor:177,668
  • Registered Users:166,752
  • Unregistered Users:31,295
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,326
  • Unpublished Nodes:317
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:10,176
    • This week:98,054
    • This month:406,972
    • This year:3,161,415

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk