Majorvinder henter første titel i USA | Golf.dk
Georgia Hall vandt i USA.

Foto: Getty Images

Majorvinder henter første titel i USA

21/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Mel Reid førte efter 36 huller på Colombia Edgewater Country Club, men det var en anden englænder, som løb med sejren i Cambia Portland Classic.

Georgia Hall slog igennem i 2018 med sejren i Women’s British Open, og kort tid efter blev hun nummer to i Cambia Portland Classic. Sejren på amerikansk jord kom til at tage længere end ventet, men søndag slog den 24-årige endelig til.

Hall var på femtepladsen med fire slag til toppen inden finalerunden, men to serier på tre birdies i træk midt på runden bragte hende ud foran alle konkurrenterne. Det blev til en bogey på 18. hul for en 68’er og en total i -12.

Samme score var sydafrikaneren Ashleigh Buhai kommet i klubhuset med en halv time tidligere efter fire birdies på de sidste fem huller og en 65’er, dagens bedste runde.

De to måtte i omspil, og det vandt Hall i andet forsøg med en par. Det var en stor lettelse for englænderen, som havde hungret efter en amerikansk sejr, og efter det vindende putt flød glædestårerne.

- Jeg vidste altid, at det ville blive sværere for mig at vinde i USA, så det er en lettelse, at det nu er lykkedes, og det kan jeg tage med videre til næste turnering, sagde vinderen.

Moriya Jutanugarn og Yealimi Noh delte tredjepladsen i -11, mens Reid måtte nøjes med en delt femteplads i -10 efter en finalerunde i 74 slag. 

74 slag var også Nanna Koerstz Madsens score søndag. Efter otte pars og en birdie på de første ni huller havde den 25-årige dansker skabt et grundlag for en fin finalerunde, men tre bogeys på bag-ni bragte hendes total til -1, som rakte til en beskeden 60. plads.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,146,060
  • Unique Visitor:103,574
  • Registered Users:159,550
  • Unregistered Users:31,228
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,247
  • Unpublished Nodes:287
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.236.245.255
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,611
    • This week:92,447
    • This month:396,263
    • This year:1,146,281

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk