Made in HimmerLand: - Vi er fulde af optimisme | Golf.dk
Flemming Astrup under det seneste Made in Denmark, som blev spillet i 2019. I år kommer han ikke til at skulle færdes mellem masser af spillere, tilskuere, frivillige, presse og sponsorer, sådan som det plejer at være.

Foto: Brian Rasmussen

Made in HimmerLand: - Vi er fulde af optimisme

12/03 - 2021 | Claus Rødgaard Thomsen

Flemming Astrup har haft møde med europatouren dagen inden vi fanger ham på telefonen. 

Så vi vil jo gerne høre promoteren om udsigterne til det Made in Himmerland, som begynder den 27. maj.

- Vi er fulde af optimisme inden for de rammer, der nu engang er. Vi ved, at Made in HimmerLand vil blive spillet, siger Flemming Astrup, der også forsikrer overraskelser og særlige tiltag.

I 2020 blev turneringen, der da stadig hed Made in Denmark, udskudt og senere aflyst. I år vil den blive spillet. Det bliver dog helt sikkert uden betalende publikum.

At arrangere logistik omkring billetsalg og publikumshåndtering med kort varsel, hvis restriktionerne lempes, vil være besværligt. Men ifølge Flemming Astrup handler det også om, at spillerne skal beskyttes mod smitterisiko, fordi de skal direkte videre til andre lande.

Derfor forbereder man en turnering, hvor det kun er sponsorer, der har adgang til området. Og det bliver i lounges med et begrænset antal pladser.

- Vi vil også gerne lave noget ekstraordinært for tv-seerne. Der bliver nogle “second screen”-oplevelser for dem. Man kommer også til at have nogle andre oplevelser af at være med på banen, når spillerne er i gang. Pro-am’en kommer også til at blive lavet på en anderledes måde, siger Flemming Astrup.

Made in HimmerLand presented by Freja har allerede annonceret en særlig præmie til en række heldige fans. Nemlig en VIP-oplevelse under Made in HimmerLand, som man kan vinde gennem Danmarkshistoriens sandsynligvis største nærmest-pinden konkurrence.

Flemming Astrup forventer et felt omtrent lige så stærkt, som man normalt ville kunne forvente. Derfor skal man heller ikke regne med, at der bliver plads til flere danskere end normalt.

- Folk spiller alt det, de kan komme til for tiden. Men vi ligger også lige efter US PGA, og US Open ligger fire uger senere. Så nogle kan blive forhindret på grund af krav om isolation. Selvom Lee Westwood måske har intention om at spille i HimmerLand, så kan det vise sig umuligt for ham, siger Flemming Astrup.

Resortet HimmerLand er i gang med en omfattende og dyr renovering af sine faciliteter. Herunder også golfbanerne. Om det vil medføre Made in HimmerLand også efter den nuværende aftale, som løber til 2023, er ikke sikkert endnu.

- Der er ikke nogen kontrakter på det. Men sponsorerne har ikke fået nogen regning for sidste år, hvor turneringen ikke blev til noget. Så det kunne nok flyttes til 2024, siger Flemming Astrup.

Han fortæller, at der endnu ikke har været tid til at forhandle konkrete aftaler for tiden efter 2023.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,159,754
  • Unique Visitor:177,623
  • Registered Users:166,739
  • Unregistered Users:31,299
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,323
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,167
    • This week:97,045
    • This month:405,963
    • This year:3,160,406

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk