Made in Denmark skifter navn | Golf.dk
Made in Denmark har været en folkefest siden sin første udgave i 2014. Nu skifter turneringen navn.

Foto: Jens Morten

Made in Denmark skifter navn

11/12 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

Made in Denmark kommer nu til at hedde Made in HimmerLand presented by Freja.

Det har turneringen netop offentliggjort. Det medfører, at turneringen vil blive spillet fast i HimmerLand.

Den blev i 2018 spillet i Silkeborg, og der er bag kulisserne blev arbejdet med, at andre danske baner kunne byde sig til. 

Det er altså slut nu, og HimmerLand har da også fået en massiv investering fra Lars Larsen Group, som forventes at forbedre oplevelsen af resortet for alle, der besøger det.

- Både Himmerland som område og vores resort giver rigtig mange muligheder for en god oplevelse hele året rundt. Derfor betyder det også meget, at HimmerLand nu erstatter Danmark i turneringsnavnet. Ikke kun for vores resort men for hele området, siger Mark Bering, direktør for HimmerLand.

Det er desværre ikke muligt at købe en Made in HimmerLand-billet i julegave i år.

Indtil vi ved mere om coronaens udbredelse, vil der ikke blive solgt billetter til turneringen, som i 2021 spilles fra den 27. maj til den 30. maj.

- Sikkerhed kommer selvfølgelig i første række. Derfor er det foreløbig kun sponsorer, der kan se frem til en invitation, fordi vi venter med at sælge billetter til udgaven i 2021, indtil vi ved, hvor mange tilskuere, vi kan lukke ind. Det betyder måske, at den store fest bliver udsat, siger Mark Bering.

Made in Denmark har nogle år solgt flere end 85.000 billetter. 

Stort set alle tilskuere på banen har på et eller andet tidspunkt været forbi hul 16 - HimmerLand Hill.

Træet bag det ikoniske hul bliver nu en del af turneringens logo.

Der er ikke i meddelelsen fra Made in HimmerLand nogen indikation af, om turneringen vil fortsætte efter sin nuværende kontrakt med europatouren, der løber til 2023.

 

User Comments:

  • Kæmpefadæse

    24/12 - 2020 | Kurt Pedersen

    Al respekt for Himmerland, men jeg frygter det vil gøre det sværere at finde sponsorer. Hvilken værdi har "Himmerland" ude i verden? Jeg finder det også meget egoistisk at ville holde det på Himmerland i al fremtid, Rent "JYSK" egotrip.

  • Nej nej nej

    24/12 - 2020 |

    Hul i hovedet re-branding. Det tager i sandhed år at bygge et brand op og kun én elendig beslutning at rive det ned igen. Suk!

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,184,508
  • Unique Visitor:143,702
  • Registered Users:162,067
  • Unregistered Users:31,184
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,795
  • Unpublished Nodes:299
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.236.156.34
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,008
    • This week:68,487
    • This month:295,585
    • This year:2,184,927

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk