Made in Denmark skal bruge 1000 frivillige | Golf.dk
Frivillig-oplevelsen ved Made in Denmark er noget særligt. Mange gør det flere år i træk.

Foto: Privat

Made in Denmark skal bruge 1000 frivillige

17/01 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

I Silkeborg drømmer man om 100.000 tilskuere, når Made in Denmark kommer til byen fra den 30. august.

Men turneringen står og falder med den store frivillige deltagelse, der altid har været i Himmerland også.

Nu skriver Made in Denmark på sin hjemmeside, at man forventer 1000 frivillige under europatour-turneringen.

Udover det gode fællesskab er der fordele ved at melde sig som frivillig. Der er muligheden for at se fantastisk golf, mad og drikke, frivilligbeklædning og muligheden for at overnatte i frivillig-området ved Jyllands-Ringen, tre kilometer fra turneringen.

Du kan læse mere om muligheden for at være frivillig og tilmelde dig her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer