Lydia Ko vinder endelig igen | Golf.dk
Det er tre år siden, Lydia Ko sidst har kunnet løfte en pokal. Lørdag skete det endelig igen.

Foto: Getty images

Lydia Ko vinder endelig igen

18/04 - 2021 | Peter Bugge

Lydia Ko har trods sine blot 23 år vundet det meste, der er værd at vinde inden for kvindegolf. Selv om seneste sejr ligger helt tilbage i 2018.

I sidste uge var det nær ved og næsten, da Ko tog andenpladsen i Ana Inspiration, men lørdag lykkedes det så endelig at bryde sejrstørken, da hun vandt Lotte Championship på Hawaii.

Og det skete på særdeles suveræn vis – da sidste score var talt sammen, viste resultatet en afstand på hele syv slag ned til nærmeste forfølger.

Lydia Ko lagde stille og roligt ud på finalerunden og var -2 efter de første ni huller. Men så blev birdiemaskinen sat i gang, og Lydia Ko lukkede turneringen med fem birdies på de sidste ni huller. Hun kunne underskrive et fejlfrit scorekort i -7, samlet vandt hun turneringen i -28.

Den koreanske duo, Inbee Park og Sei Young Kim, delte andenpladsen med irske Leona Maguire og amerikanske Nelly Korda.

For den enlige dansker i feltet, Nicole Broch Larsen, blev finalerunden ikke til historiebøgerne. Hun spillede ellers en flot runde og var tre under par, da hun kom til 18. hul. Her sendte en ærgerlig dobbeltbogey hende lidt ned i feltet, hvor hun sluttede på en 33. plads, efter at have begyndt dagen som nummer 16.

I næste uge rykker LPGA til Los Angeles, hvor det gælder Hugel-Air Premia LA Open.

Link til resultatet

 

 

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,553,424
  • Unique Visitor:191,750
  • Registered Users:170,248
  • Unregistered Users:31,628
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,597
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.239.56.184
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,909
    • This week:92,903
    • This month:441,780
    • This year:3,554,220

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk