Lucas Bjerregaard brager i førerbolden | Golf.dk
Lucas Bjerregaard ville uden tvivl være en populær vinder af Made in Denmark.

Foto: Getty Images

Lucas Bjerregaard brager i førerbolden

22/09 - 2017 | Martin Rahbech

Lucas Bjerregaard leverede mesterligt spil, da han klarede anden runde på Victoria Golf Course ved Portugal Masters.

En bogeyfri runde i 65 slag (-6) rykkede ham i -11 på førstepladsen, og den holdt han fast i indtil italienske Nino Bertasio tjekkede ind med sin anden 65’er på de to dage, og han ligger i -12 alene i spidsen.

- Jeg spillede smukt for at være ærlig. Jeg ramte den godt fra tee og på denne bane er der gode chancer for at du ser birdies, og det gjorde jeg i dag. Jeg var bogeyfri, så jeg spillede solidt. Jeg havde nogle gode putts, og min putting ser en smule bedre ud i denne uge end i de sidste par uger, så det var godt. Jeg følte mig meget i kontrol, så det var en god runde, sagde Lucas Bjerregaard ifølge europeantour.com

Nu skal den dansk-italienske duo følges i lørdagens førerbold, der skal i gang 13.25 lokal tid.

Yderlige tre danskere er med i finalerunderne.

Anders Hansen og Jeff Winther deler 32. pladsen i -5, og Thorbjørn Olesen er på 44. pladsen i -4.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer