Louise Markvardsen nåede kvartfinalen | Golf.dk
Louise Markvardsen blev slået i kvartfinalen af en af verdens bedste amatører.

Louise Markvardsen nåede kvartfinalen

08/10 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

SM Match har en rig historie. Vinderlisten hos damerne tæller blandt andre majorvinderne Anna Nordqvist, Helen Alfredson og Liselotte Neumann, samt flere andre profiler som Solheim Cup-profilen Caroline Hedwall.

Den eneste gang, en dansker er løbet med sejren, var i 2007, hvor Julie Tvede slog Hedwall, som var forsvarende mester. Tvede forbliver unik efter 2020-udgaven af SM Match presented by Greatdays, for torsdag faldt de sidste danskere fra.

I ottendedelsfinalen mod Annelie Sjöholm tabte Danmarks bedste amatør, Amalie Leth-Nissen med 2&1.

Det gik bedre for Louise Markvardsen, som sikrede sig adgang til kvartfinalerne med en sejr på 3&2 over Emma Svensson.

Næste konkurrent blev Linn Grant, og efter en kort frokostpause blev matchen indledt. Markvardsen kom hurtigt bagud, og runden igennem førte svenskeren, som ligger nummer seks på amatørernes verdensrangliste.

Den førsteårsprofessionelle fra Smørum formåede aldrig at lukke hullet, og på 16. green forsvandt håbet. Grants sejr blev på 3&2.

Der var fire danskere med i feltet på 32 spillere. Alle semifinalisterne i Ekerum Golfklubb er svenskere.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,114,002
  • Unique Visitor:102,165
  • Registered Users:159,461
  • Unregistered Users:31,227
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,217
  • Unpublished Nodes:284
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.238.62.144
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,851
    • This week:96,199
    • This month:407,762
    • This year:1,114,218

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk