Lokale Nicolai Højgaard vinder af Hovborg Kro Open 2018. | Golf.dk
Rasmus Højgaard (tv), Vinder Nicolai Højgaard sammen med Sponsor Jørgen Jørgensen Hovborg Kro og Runner up Jacob Jørgensen (th) 

Lokale Nicolai Højgaard vinder af Hovborg Kro Open 2018.

20/05 - 2018 | Pressemeddelelse

Turneringen der har Hovborg Kro som sponsor blev spillet for 25. gang på banerne i Gyttegård Golf Klub. Turneringen afvikles over i alt 54 huller og har i dette jubilæumsår ekstraordinært udvidet feltet fra 72 til 78 deltagere. Om lørdagen spilles 36 hullers kvalifikation, hvor de 40 bedste kvalificerer sig til søndagens 18 finalehuller.

Efter lørdagens kvalifikation havde Aalborgs Hamish Brown lagt sig i front med en samlet score på 132 slag, 8 under banens par. Men et felt på 8 spillere lå indenfor 3 slag efter den førende spiller og heriblandt er de lokale tvillinger Nicolai og Rasmus Højgaard.

Der var således lagt op til en spændende finaledag på banerne i Gyttegård Golf Klub ved Billund, da jagten på den førende Hamish Brown gik i gang søndag.

Og spændende det blev søndagens finalerunde. Før 17 hul lå 3-4 spillere til at skulle i omspil om pokalen. Men på de sidste huller ville Nicolai Højgaard ville det anderledes. Med birdie på hul 17 og hul 18 og en finalerunden i 64 slag – 6 under banens par – og en samlet rekordscore på 199 slag – 11 under banens par – henviste han alle andre til de følgende pladser. 
Nicolai vandt også turneringen i 2016.

2. pladsen gik til Jacob Jørgensen - Sønderjyllands Golfklub med en score på 200 slag og 3. pladsen gik til Nicolai´s tvillingebror Rasmus Højgaard med 201 slag.

Turneringslederen Hardy Sørensen bemærkede i forbindelse med præmieoverrækkelsen, at én spiller Tony Jensen fra Langesø Golfklub havde deltaget i alle 25 turneringer. Tony har vundet turneringen én gang og ofte været med helt fremme i feltet. Tony blev hyllet og fik overrakt blomster og vin.

Turneringens sponsor Hovborg Kro og Kroejer Johanne og Jørgen Jørgensen ønskede alle vinderne tillykke og kunne glæde sig over at turneringen igen i år havde samlet et meget stærkt felt med deltagelse af flere landsholdsspillere.

Jørgen Jørgensen var meget imponeret over det flotte spil han havde oplevet både lørdag og søndag. ”Det var meget spændende at følge spillerne i kampen om pokalen” siger Jørgen Jørgensen og fortsætter ”Jeg har oplevet mange af spillerne gennem årene og det glæder mig rigtig meget at de performer på så højt et niveau. Det lover godt for dansk golf i fremtiden.”

Jørgen Jørgensen udtrykte sin glæde over samarbejdet med Gyttegård Golf Klub og udtaler ”Hovborg Kro er kendt for kvalitet og gode oplevelser. Dette matcher perfekt med konceptet i Gyttegård Golf Klub” og fortsætter ”Ydermere ønsker vi, at støtte op om såvel elite- bredde og ungdoms golf i Danmark. Vi kan samtidig se, at der i Gyttegård Golf Klub gøres et fantastisk stykke arbejde på disse områder, således at klubbens spillere og hold kan spille med helt i toppen af dansk golf” slutter Kroejer Jørgen Jørgensen.

Hovborg Kro og Kroejer Johanne og Jørgen Jørgensen meddelte i forbindelse med præmieoverrækkelsen at Hovborg Kro igen i 2019 er sponsor på eliteturneringen i Gyttegård Golf Klub.
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer