Lokal helt tager kampen op | Golf.dk
Louis Oosthuizen kan gå ind til weekendens runder på Gary Player Country Club med en god fornemmelse

Foto: Getty Images

Lokal helt tager kampen op

09/11 - 2018 | Martin Rahbech

Det var en klassepræstation, da Segio Garcia åbnede Nedbank Golf Challenge med en 64’er og bragte sig i front med fire slag.

Men fredag var mere ordinær for den spanske stjerne. Han spillede sin anden runde i 71 slag (-1). Han sluttede med et par nedture. Han havde en uheldig tur i bunkeren på 16. hul, og det kostede en bogey.

På 18. hul missede han green med sit andetslag på par-4 hullet, og hans putt for par tog en hestesko rundt om hullet. Så rykkede han runde fra -3 til -1.

- Det var tricky. Nogle af pin-placeringerne var vanskelige, men det er jo sådan noget, du kan gøre på baner som denne. Vi vidste, det ville blive svært i dag, og det kan du nok også se på scores, der er nok er lidt værre i dag. Der var en okay dag, og der er to dage mere i vente. Jeg skød -8 i går, og det kan jeg jo ikke gøre hver dag, sagde Sergio Garcia efter runden.

Han åbnede døren, og det udnyttede den lokale sydafrikanske helt Louis Oosthuizen.

Han havde en fin anden runde, og spillede Gary Player Country Club i 67 slag (-5). Han startede med tre birdies på sine første fire huller. Siden fulgte en dobbeltbogey på ottende hul, som blev matchet med en eagle på 10. Siden fulgte birdies på 14. og 15.

Samlet er Oosthuizen i -8, mens Sergio er i -9.

På tredjepladsen er finske Mikko Korhonen i -6

Den danske duo var i fremgang fredag. Lucas Bjerregaard spillede sin anden runde i -2 og det rykkede ham fra 48. til 29. pladsen var han samlet er i -1.

Thomas Bjørn skar tre slag fra sin score, da han fulgte sin 76’er og med en 73’er, og han er samlet rykket en enkelt plads frem på 57. pladsen i +5.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer