Lasse Jensen kæmper med om sejren i sæsonfinalen | Golf.dk
Lasse Jensen har fundet formen sent på året.

Foto: Brian Rasmussen

Lasse Jensen kæmper med om sejren i sæsonfinalen

08/10 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Fredag kan Mikael Lindberg sætte en fed streg under, hvem der er den bedste spiller på Nordic League i 2020. Svenskeren ligger nummer et på Race to Europa efter en sæson med tre sejre, og den fjerde kan være på vej inden for 24 timer. 

Lindberg er forsvarende mester i Lindbytvätten Tour Final by Ekerum Resort, og efter de to første runder på Ekerum Golfklubb er han igen på førstepladsen. 

Torsdagens arbejde bestod af 13 pars og fem birdies for en 67’er. Med den rykkede han til -11 samlet, et slag foran de nærmeste udfordrere. 

Der finder man finnen Juuso Kahlos (65) og danske Lasse Jensen. Den tidligere europatour-spiller kommer fra en andenplads i sidste uge, og efter en 67’er med seks birdies og en bogey har han mulighed for at få et endnu bedre resultat med fra Öland.  

Mens Jensen udelukkende spiller for sejren, er det oprykning til challengetouren, som er i fokus for andre af deltagerne i Tour Final. Jeppe Huldahl er ikke til start, og derfor er hans tredjeplads og den dertilhørende forfremmelse i fare. 

Finske Lauri Ruuska er nummer fem på Road to Europa og en af dem, som med et topresultat kan spille sig i top-3. Han brugte 70 slag torsdag og ligger på fjerdepladsen i -9 inden finalerunden.

Marcus Helligkilde, nummer to på Nordic League, spillede sig frem til 11. pladsen i -4 med en 68’er. Den placering deler han med Peter Launer Bæk (73) og Joakim Wikström, som ligger nummer fire på pengelisten og også potentielt kan overhale Huldahl. 

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,145,973
  • Unique Visitor:103,566
  • Registered Users:159,546
  • Unregistered Users:31,229
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,247
  • Unpublished Nodes:287
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.236.245.255
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,524
    • This week:92,360
    • This month:396,176
    • This year:1,146,194

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk