Kvartfinalister fundet ved Santander DM i Hulspil | Golf.dk
I juli vandt Amalie Leth-Nissen DM i hulspil. Nu er hun klar til hulspillet ved juniorernes DM efter en altdominerende slagspilskvalifikation.

Foto: Rika Yasui Hammen

Kvartfinalister fundet ved Santander DM i Hulspil

20/06 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Fra starten af Santander DM Hulspil så det sort ud for Helsingørs Kajsa Stie Landström. I førse runde kom hun i kamp mod den dobbelte danmarksmester i hulspil Stephanie Astrup. Men det var Landström, som trak sig sejrrigt ud af opgøret efter 16 huller i Hedeland. 

Belønningen for det flotte resultat var en duel med nummer 63 på amatørernes verdensrangliste, den bedst placerede dansker, Amalie Leth-Nissen. Det var for stor en mudfuld for Landström. Med en sejr på 6&4 spillede Leth-Nissen sig i kvartfinalen.

Med videre blandt de sidste otte er også A-landsholdsspillere som Sofie Kibsgaard, Karen Fredgaard, Smilla Sønderby og den forsvarende mester, Cecilie Finne-Ipsen.Særligt opgøret mellem Kibsgaard, vinderen af DM i slagspil 2018, og Finne-Ipsen skal blive interessant.

Også blandt herrerne er tidligere danmarksmestre i slagspil stadig med i kampen om Santander DM Hulspil. 

Alexander George Frances vandt sin guldmedalje for to år siden, og han skulle på overarbejde, før pladsen i kvartfinalen var sikret. Først efter 23 huller var Jakob Falk Schollert nedkæmpet. 

Marcus Garfield Hansen, vinderen af slagspilsmesterskabet i 2016, slap noget lettere fra sit opgør. Hansen vandt sine to matches fredag med 5&4 og 6&4, og det blev heller ikke nødvendigt at tage 18. hul i brug lørdag formiddag. I 1/8-finalen slog han Jonas Lykke Petersen med 3&1.

Kvartfinalerne spilles lørdag eftermiddag. De fire sejrende damer og herrer skal fordele medaljerne mellem sig søndag.

Stillingen hos damerne
Stilllingen hos herrerne

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,624,085
  • Unique Visitor:157,705
  • Registered Users:163,170
  • Unregistered Users:31,201
  • Blocked Users:12,432
  • Published Nodes:16,027
  • Unpublished Nodes:306
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.237.71.247
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,745
    • This week:79,744
    • This month:337,404
    • This year:2,624,586

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk