Krølbøll spiller sig til karrierens anden top-10 placering | Golf.dk
Malene Krølbøll er i gang med sin anden sæson på den amerikanske Symetra Tour.

Krølbøll spiller sig til karrierens anden top-10 placering

06/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Malene Krølbøll kan tilfreds tage fra Indiana efter en stor weekend. Symetra Touren spillede Four Winds Invitational på Blackthorn Golf Club, og efter en åbningsrunde i 75 slag fredag begyndte den 25-årige dansker at arbejde sig op gennem feltet. 

Lørdag ramte hun kun 10 Greens in Regulation, men alligevel blev det til en runde i 69 slag, tre under par. Dermed spillede Krølbøll sig frem til 15. pladsen inden finalerunden.

I sin debutsæson på Symetra Touren hentede Krølbøll en enkelt top-10 placering. Den kom i netop Four Winds Invitational, og søndag gentog hun bedriften med årets første af slagsen.

De afgørende 18 huller var bundsolide. Feltets eneste dansker fortsatte med at slå lange drives - 279 yards i gennemsnit for ugen - og ramte 16 Greens in Regulation. Det gode lange spil kastede tre birdies af sig. Det blev også til en enkelt birdie, så finalerunden blev tilbagelagt i 70 slag.

Det rakte til en total i -2 og en delt 10. plads. Four Winds Invitational var Krølbølls fjerde turnering på Symetra Touren i 2020. Hun er sluttet som nummer 43, 18, 62 og nu delt nummer 10. Det er en markant forbedring af formen fra sent i 2019, hvor hun ikke tjente penge i sine seks sidste turneringer.

Vinderen på Blackthorn Golf Club blev 29-årige Kim Kaufman, som har spillet flere sæsoner på PGA Touren og der tjent halvanden million dollars. Amerikanerens finalerunde i 69 slag gav en total i -11 og var lige præcis nok til at holde australske Robyn Choi bag sig.

Foran Krølbøll sluttede også teenagefænomenet Lucy Li på en delt fjerdeplads i -5 og Cheyenne Woods, tidligere vinder på LET, på en delt sjetteplads i -4.

Næste turnering på Symetra Touren begynder om to en halv uge i Florida.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,145,669
  • Unique Visitor:103,549
  • Registered Users:159,544
  • Unregistered Users:31,227
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,247
  • Unpublished Nodes:287
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.236.245.255
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,220
    • This week:92,056
    • This month:395,872
    • This year:1,145,890

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk