Koreanere indtager toppen på LPGA | Golf.dk
Seung Yeon Lee deler førstepladsen inden sidste runde ved BMW Ladies Championship.

Foto: Han Myung-Gu/Getty Images

Koreanere indtager toppen på LPGA

26/10 - 2019 | Kasper Ørkild

Somi Lee, Seung Yeon Lee, Ha Na Jang og Amy Yang. Det er navnet på de fire sydkoreanere, som i fælles flok fører BMW Ladies Championship inden søndagens finalerunde.

De førnævnte ligger på en delt førsteplads, mens Ha Na Yang er alene på andenpladsen. Amy Yang deler fjerdepladsen med amerikanske Danielle Kang og australske Su Oh.

Turneringen føres i -13 efter lørdagens runde. Dermed ser det ud til, at en dansk sejr er uden for rækkevidde.

Nanna Koerstz Madsen ligger på en delt 23. plads i -6. Hun faldt således tilbage efter en runde i 71 slag. Til gengæld rykkede en landsmand længere op på leaderboardet.

Nicole Broch Larsen er på en del 33. plads, da hun med sin runde i 69 slag på tredje runde bragte sig på -4.

Hun slår ud på sidste runde klokken 01.23 i nat - dansk tid - mens Koerstz Madsen skal i aktion klokken 01.45.

Se hele stillingen her.

User Comments:

  • Mere koreansk end det ser ud til på flagene.

    27/10 - 2019 | Henrik Busch Andersen

    Oh, lee, Kang og Ko. Australske, new zealandske og amerikanske flag - men koreanske navne - og oprindelser. Ganske som kinesiske kvindelige bordtennis- og badmintonspillere stiller op for alverdens andre lande - for de kan ikke komme på landholdene i Kina - er koreanere spredt på engelsktalende lande - men (forældrenes) dedikation er øjensynligt kulturbestemt. Så på damesiden er den asiatiske og herunder specielt den koreanske dominans ikke til at komme udenom. Hank Haney blev jo nærmest overfaldet, da han - omend meget uelegant - gav udtryk for dette, men det gør det ikke mindre sandt. Og hvordan kan det være racistiskt - som H.H. bl.a.blev beskyldt for -at mene at nogen er de bedste - i så fald meget "positiv racisme" - når det ikke omfatter en selv! Hvis de koreanske damer var bare i nærheden af halvt så selvhævdende som de amerikanske herrer er, ville de også kaste handsken til det, der ville blive det endelige bevis på deres overdamedømme i golfen - Korea mod resten af verden i en match a la solheim/Ryder cup. Og de kunne godt være storsindede og lade resten af verden benytte de nationaliserede koreanere - de ville kunne vinde alligevel. Den match ville styrkemæssigt være Champions League finalen - hvor Solheim er Euro league ditto. Men Solheim har traditionen - og spændingen kan - som i år - være den bedste underholdning. Og koreanerne behøver og ønsker næppe at udstille forholdet mere end det allerede er. De vil hellere stille og roligt lukke deres spillere ind på den pengestærke LPGA i et tempo, der ikke ødelægger interessen og dermed pengestrømmen til denne tour. Men når de "hjemmegående" koreanere får chancen for at skovle ind på hjemmebane, så slår de øjensynligt til og viser styrken. Kan dette ændres ? så vidt jeg har set damegolf fra staterne nej - det er oftest en præcisions, kortspils- og specielt - puttekonkurrence. Og her er koreanerne generelt stærkest. Længde og styrke tæller modsat i herregolf sjældent noget - da man oftest spiller resortbaner med "rough" hvorfra der kan slåes med langtslående våben. Dette skal koreanerne jo ikke klandres for, de skæddersyer blot deres spil til banerne. Gad vide hvad der ville ske, hvis de spillede banerne, som US Open og PGA blev spillet på i år. Fra samme teesteder og med samme opsætning. For et syns skyld kunne man kalde det for par 74 begge steder i stedet for 70 og 71, Det burde være forsøget værd - hvis man da virkelig ønsker at bryde trenden.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer