Korda og Ko i duel om titlen | Golf.dk
Kun én spiller matchede Jin Young Kos 66'er fredag på LPGA Touren. Sydkoreaneren er et slag fra førstepladsen inden finalerunden.

Foto: Getty Images

Korda og Ko i duel om titlen

24/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Når Hugel-Air Premia LA Open skal afgøres lørdag aften, kan det hurtigt udvikle sig til en duel mellem Jessica Korda og Jin Young Ko på Wilshire Country Club.

Korda gik ind til tredje runde med et forspring på tre slag, men i løbet af fredagen reducerede Ko forskellen mellem dem til et slag. Mens Korda fik tre tidlige birdies, satte tre slag til midt på runden og scorede tre birdies sent på dagen, var Kos ni birdies og fire bogeys mere spredt ud over de 18 huller.

Ko, verdens nummer ét og vinder af Tour Championship i december, nåede med dagens bedste runde i 66 slag til -15 samlet, og mens der kun er et slag til toppen af stillingen, har den 25-årige sydkoreaner tre slag ned til Brooke Henderson på tredjepladsen.

På 27. pladsen finder man Danmarks eneste deltager. Nanna Koerstz Madsen åbnede turneringen med en flot 67’er, men i de to seneste runder har hun ikke været i stand til at levere golf på samme, høje niveau.

Torsdag blev det til en 72’er, og fredag noterede hun fire birdies og fire bogeys for en runde i 71, banens par. Med 12 ud af 14 ramte fairways og 14 greens in regulation tyder det på, at det lange spil var til mere fredag, men 30 putts holdt Koerstz Madsen fra at sende sin samlede score lavere end -3.

Koerstz Madsen har større ambitioner end 27. pladser, men med Solheim Cup mindre end et halvt år væk, er det også værd at kigge på, hvor hun ligger placeret i forhold til de øvrige europæere. I det regnskab bliver den 26-årige fra Smørum kun overgået af Carlota Ciganda (på 18. pladsen i -4), så under lørdagens finalerunde har danskeren mulighed for at styrke sin position yderligere i kvalifikationen til Catriona Matthews hold.

De fire bedste europæere fra verdensranglisten kvalificerer sig automatisk, og denne uge er Koerstz Madsen sjettebedst. Hun ligger allerede til kvalifikation via en andenplads efter Emily Pedersen på LET Points List, men da Koerstz Madsen primært spiller i USA, bliver verdensranglisten den bedste mulighed for at sikre sig debut i Solheim Cup til september.

Link til stillingen i LA

Mens Koerstz Madsen er tre slag fra top-10 på LPGA Touren, har Malene Krølbøll mulighed for at hente karrierens fjerde top-10 placering på Symetra Touren. Hun er aldrig sluttet højere end en ottendeplads, men inden finalerunden ved Copper Rock Championship på Copper Rock Golf Course er hun på en delt 11. plads. 

Med en 71’er for anden dag i træk nåede Krølbøll til -2 samlet. Amerikanske Bailey Tardy fører i -8, men danskeren har kun to slag op til andenpladsen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,554,074
  • Unique Visitor:191,754
  • Registered Users:170,249
  • Unregistered Users:31,628
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,597
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.239.56.184
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,559
    • This week:93,553
    • This month:442,430
    • This year:3,554,870

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk