Kontroversiel sejr til Reed i San Diego | Golf.dk
Patrick Reed vandt på Torrey Pines, hvor der til juni skal spilles US Open.

Foto: Getty Images

Kontroversiel sejr til Reed i San Diego

01/02 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

For niende gang i karrieren har Patrick Reed vundet på PGA Touren. Med en samlet score i -14 distancerede han fem spillere på andenpladsen i Farmers Insurance Open med fem slag. 

Alligevel valgte PGA Tourens betting partner, PointsBet, at annullere alle vinderspil (bortset fra dem placeret på Reed) indgået inden turneringsstart og give pengene retur. 

Det kommer i kølvandet på den regelepisode lørdag, som stadig debatteres, selv efter PGA Touren har fritaget Reed for skyld i sagen.

Nogle af kollegaerne ser anderledes på det. Efter turneringen, hvor Xander Schauffele spillede sig til en andenplads delt med Viktor Hovland, Tony Finau, Henrik Nordlander og Ryan Palmer, gav han sin vurdering af situationen. 

- Altså, han gjorde alt efter bogen ifølge dommeren og alle, som var i nærheden. Selvfølgelig er snakken blandt drengene ikke god, men han er beskyttet af touren, og det er det eneste, som tæller, sagde Schauffele.

Lanto Griffen, delt nummer syv med Jon Rahm og Will Zalatoris, var ikke tilfreds med sagen og udfaldet.

- Det er svært at se på, det er trist, på en måde pisser det os af. Men sådan er det. Forhåbentlig vil noget blive ændret, så det får en konklusion, sagde Griffin.

På 10. hul lørdag tog Reed et frit drop for en bold fæstnet i eget nedslagsmærke. Problemet var, at han allerede havde fjernet bolden, da en dommer nåede frem, og at tv-billeder viste, hans bold rent faktisk havde taget et spring og derfor ikke kunne have gravet sig ned i jorden.

Søndag kom det frem, at Rory McIlroy også havde taget et tvivlsomt drop for fæstnet bold på 18. hul under tredje runde. Nordirerens bold tog et lille hop, men han var så sikker i sin sag, at han tog lempelse uden at tilkalde en dommer. Da han blev konfronteret med billederne søndag, sagde McIlroy, at bolden må have hoppet og derefter sat sig i eget mærke.

Hvor de fleste nok er parat til at lade tvivlen komme McIlroy tilgode, er den kapital for længst opbrugt for Reed. Han har tidligere modtaget straf for at forbedre sit leje i sand, og helt tilbage fra tiden på college verserer der historier om snyd. 

Sådanne ting lader Reed sig ikke påvirke af, og efter en tæt kamp med Viktor Hovland faldt nordmanden fra nær afslutningen søndag, mens Reed med eminent spil omkring greens begrænsede sig til kun en enkelt bogey søndag på Torrey Pines South Course.

Det var et putt på 14 meter for eagle, som satte skub i 30-årige Reeds finalerunde, men det var evnen til at klare sig ud af problemer - med alle tænkelige midler - som sikrede ham titlen.  

Reed ramte kun 61,11 procent af greens in regulation for ugen, og rangerede som nummer 63 i kategorien blandt de 79 finalister.

- Min wedge og min putter virkede ret godt i dag, og det gjorde, at jeg holdt mig inde i turneringen, og derfor kunne jeg have en hyggelig slentretur op ad 18. hul, sagde vinderen.

Han modtager 1,35 millioner dollars og 58 verdensranglistepoint. Med dem rykker Reed frem til 10. pladsen på verdensranglisten.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,569,119
  • Unique Visitor:155,118
  • Registered Users:162,821
  • Unregistered Users:31,196
  • Blocked Users:12,426
  • Published Nodes:15,981
  • Unpublished Nodes:305
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:54.236.62.49
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:745
    • This week:63,447
    • This month:330,347
    • This year:2,569,608

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk