Kongemageren der blev konge | Golf.dk
Billy Horschel vandt en flot sejr i WGC – Match Play i Texas.

Foto: Getty Images

Kongemageren der blev konge

29/03 - 2021 | Claes Meldal

Billy Horschel var træt af at være trædesten for andre sejrherrer i hulspilsformatet – og i går fik han endelig bugt med matchplayspøgelset.

Flashback til 2014. Den unge, lovende amerikaner Billy Horschel er 3 up i WGC – Match Play mod australske Jason Day. Horschel ligger på fairway, mens Day har sendt sit drive direkte ind i en kaktus og må tage en straf for uspilleligt leje.

På en eller anden måde lykkedes det Horschel at lave bogey og undgå at vinde hullet. Og det satte gang i et vildt comeback, hvor Day knuste en demoraliseret Horschel i slutfasen og gik videre. Derfra var Day ustoppelig og endte med at vinde hele turneringen.

Billy Horschel blev i de næste par år udsat for lignende skuffelser i WGC – Match Play, da han smed tilsyneladende sikre sejre mod Rory McIlroy og Kevin Na, som kunne have sendt ham videre til de afgørende matcher. Så det er ikke så underligt, at 34-årige Horschel i svage øjeblikke kunne føle, at han havde en hulspilsforbandelse hængende over hovedet.

Hvis det var tilfældet, blev forbandelsen godt og grundigt brudt i dette års udgave af WGC – Match Play. Horschel var fokuseret og gjorde, hvad der skulle til, selvom spillet fra tee til tider drillede ham. Både i semifinalen mod franske Victor Perez og i finalen mod landsmanden Scottie Scheffler vandt Horschel relativt komfortable sejre, hvor han fik eksekveret omkring green og generelt lavede færre fejl end modstanderne i den stærke vind i Austin, Texas.

Under svære betingelser er det en god opskrift til en hulspilssejr, og sådan en fik Billy Horschel endelig i går takket være et andet mindset i forhold til hulspil.

- Jeg har haft mine chancer – jeg kunne bare ikke få lukket matcherne. Så at det lykkedes i denne uge, gør bare denne sejr endnu bedre. Der har været visse tilfælde, hvor jeg har været for fokuseret på at spille efter min modstander i stedet for at spille banen. Hvis han har været i problemer, tænker man, at man bare skal ramme greenen, og så ender man med at slå et halvsløjt slag, sagde Horschel.

Nu drømmer den amerikanske sejrherre – der kunne stikke over 1,8 millioner amerikanske dollars i lommen efter sejren – om en plads på det amerikanske Ryder Cup-mandskab på hjemmebane til efteråret.

- Jeg føler, at jeg skulle have været med på nogle af Ryder Cup-holdene før i tiden, men det er min egen skyld, for jeg har ikke gjort det, der skulle til for at komme med. Men måske er det i år, at det sker. Det har altid været en af mine topprioriteter. Hvis jeg kommer med på et Ryder Cup-hold i løbet af min karriere, vil jeg være glad, sagde Horschel efter sejren.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,161,803
  • Unique Visitor:177,706
  • Registered Users:166,762
  • Unregistered Users:31,298
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,328
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,216
    • This week:99,094
    • This month:408,012
    • This year:3,162,455

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk