Kollaps på sidste hul koster Ko comebacksejr | Golf.dk
Lydia Ko forsøger at se positivt på ugen, selvom hun smed sejren i Marathon LPGA Classic på sidste hul.

Foto: Getty Images

Kollaps på sidste hul koster Ko comebacksejr

10/08 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Marathon LPGA Classic så ud til at være Lydia Kos. Inden de afgørende 18 huller var den 23-årige tidligere verdensetter fire slag fri i toppen af stillingen på Highland Meadows Golf Club, en bane hun to gange tidligere har vundet på. 

Sejren ville blive nummer 16 for Ko på LPGA Tour, men den første siden april 2018 og den kun anden siden sommeren 2016. Det skulle ikke være. 

Ko kom til 18. hul med et forspring på et slag. En par ville give sejren, en bogey et omspil. New Zealænderen gik fra hullet med en doublebogey og måtte nøjes med en delt andenplads.

Det var en bemærkelsesværdig nedsmeltning, som gav Danielle Kang karrierens femte titel og den anden i løbet af bare to uger.

Ko var tæt på det afsluttende par fem hul i to slag, men derfra gik det helt galt. Det første chip ræsede over green, det andet forsøg endte i en bunker. Hun formåede ikke at komme op-og-i, og ud af det blå stod der 7 på scorekortet. 

Den brutale afslutning gav Ko en runde i 73 slag og en delt andenplads med Jodi Ewart Shadoff, et slag fra Kang. Selvom hun ikke stod tilbage som vinder, gjorde Ko sig tilgængelig for pressen.

- Til syvende og sidst var det ikke den afslutning, jeg havde ønsket mig, men Danielle spillede fremragende. Det er ikke sådan, at hun spillede middelmådigt, og jeg spillede middelmådigt. Hun spillede god golf. 

- Jeg bliver nødt til at se det fra den positive side. Jeg er sikker på, jeg kommer til at være skuffet og tænke, jeg skulle have gjort sådan eller sådan. Men når man ser tilbage og skiller alting ad, så er der altid en hel masse ting, man kan tænke negativt omkring. Men jeg synes, der er rigtig mange positive ting at tage med fra ugen, og overordnet set føler jeg mig godt tilpas med mit spil. Det var egentlig målet med disse turneringer efter pausen, sagde Ko.

Fra Ohio går turen nu over Atlanten. Torsdag indledes Aberdeen Standard Investments Ladies Scottish Open, hvor Nicole Broch Larsen, Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen genoptager sæsonen.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:790,063
  • Unique Visitor:86,326
  • Registered Users:157,907
  • Unregistered Users:31,159
  • Blocked Users:12,362
  • Published Nodes:15,028
  • Unpublished Nodes:261
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.228.10.17
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,324
    • This week:111,914
    • This month:488,595
    • This year:790,238

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk