Koerstz Madsen var dagens dansker | Golf.dk
Nanna Koerstz Madsen er klar til endnu en vigtig finale på LPGA

Foto: Getty Images

Koerstz Madsen var dagens dansker

18/08 - 2018 | Martin Rahbech

Vejret har været en uheldig faktor på LPGA i denne sæson med rigtig mange afbrydelser. Det er også tilfældet i denne uges Indy Women in Tech Championship.

De tre danskere havde tidlige starttider fredag, og de nåede at spille deres anden runde færdig, inden turneringen blev sat på pause grundet voldsom regn 14.32 lokal tid. 

Efter et par timers pause blev spillet genoptaget, men omkring 50 spillere mangler at spille deres anden runde.

Dagens dansker var Nanna Koerstz Madsen. Hun spillede sin anden runde i 69 slag (-3) med fire birdies og en enkelt bogey. Hun spillede sin første runde i par og med sin total i -3 er hun på en foreløbig 64. plads.

Meget kan nå at ændre sig, men cutgrænsen er indti videre i netop -3, og 22 spillere deler 64. pladsen.

Nicole Broch Larsen spillede sin anden runde i +1, så hun faldt fra 15. pladsen og ned til den foreløbige 48. plads.

Emily Pedersen var på 100. pladsen i par efter første runde, men hun spillede sin anden runde i -1, og er nu på 102. pladsen.

Anden runde genoptages lørdag morgen, og så vil udsigterne være klare, og cuttet vil blive sat.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:121,716
  • Unique Visitor:26,070
  • Registered Users:153,892
  • Unregistered Users:30,901
  • Blocked Users:12,335
  • Published Nodes:14,472
  • Unpublished Nodes:245
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.200.218.187
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,078
    • This week:101,367
    • This month:121,750
    • This year:121,750

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk