Koepka på andenpladsen i jagt på historie | Golf.dk
Brooks Koepka var godt tilfreds med sit udlæg i 66 slag.

Foto: Getty Images

Koepka på andenpladsen i jagt på historie

06/08 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Det er mere end 24 måneder siden Brooks Koepka senest sluttede uden for top-5 i en major. Den 30-årige amerikaner kan slet ikke få nok af svære baner og tonstungt pres. I denne uge forsvarer han PGA Championship, og mens det er for tidligt at give Koepka en plads i historien med den tredje sejr i træk i mesterskabet, så tyder det i hvert fald på, at han kommer til at blande sig i kampen.

Den firedobbelte majorvinder var tidligt på banen, da årets udgave blev indledt torsdag på Harding Park i San Francisco, og Koepka viste hurtigt sin sædvanlige majorform.

Indtil for en uge siden var der ikke mange tegn på at Koepka var tæt på at toppe, men så kom andenpladsen i Memphis, og det gode spil fortsatte torsdag på vestkysten.

Seks birdies og to bogeys gav -4, og den score overgik kun mesteren fra 2015, Jason Day.

- Det er kun 18 huller, men jeg har en god følelse. Jeg har selvtillid. Jeg glæder mig til de næste tre dage. Jeg mener, jeg helt bestemt kan spille meget bedre, og jeg har bare brug for at stramme lidt op på nogle ting, og så skal vi nok være der søndag eftermiddag på bag-ni, sagde Koepka på sit pressemøde efter runden.

Australieren  Day har ikke vundet en turnering siden foråret 2018, men han kommer til San Francisco med tre top-10 placeringer i træk og er på vej mod en ny efter en start i -5.

Koepka deler andenpladsen med otte andre spillere. I den gruppe finder man blandt andre Justin Rose, Zach Johnson, Xander Schauffele og vinderen af PGA Championship 2010, Martin Kaymer.

Morgenholdet talte også bolden med Justin Thomas, Rory McIlroy og Tiger Woods. Det var veteranen Woods, som slap bedst fra første runde af de tre. Trods en række drives i træk, som alle var venstre om målet, spillede den 44-årige banen i 68 slag, -2. 

Det var to slag bedre end McIlroy og tre bedre end den nye verdensetter, sidste uges vinder, Thomas.

Phil Mickelson, Jon Rahm og Bryson DeChambeau er blandt spillerne, som er på banen til langt ud på natten. 

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:690,221
  • Unique Visitor:78,696
  • Registered Users:157,261
  • Unregistered Users:31,184
  • Blocked Users:12,354
  • Published Nodes:14,959
  • Unpublished Nodes:254
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.237.71.23
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:12,047
    • This week:145,805
    • This month:479,590
    • This year:690,371

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk