Koepka melder sig tilbage i kampen om sejren | Golf.dk
Brooks Koepka har ikke vundet en turnering i et år. Søndag har han chancer for at forsvare FedEx St. Jude Invitational.

Foto: Getty Images

Koepka melder sig tilbage i kampen om sejren

02/08 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

En doublebogey på andet hul og en bogey på sjette så ud til at slukke håbet om et titelforsvar i WGC - FedEx St. Jude Invitational, men Brooks Koepka, som kun har én top-10 placering i sæsonen, kæmpede sig tilbage nær toppen på TPC Southwind.

Den 30-årige amerikaner, nummer seks i verden, fik dagens første birdie på niende hul, og pludselig lignede han igen manden, som vandt fire majors i løbet af to år og nåede verdensranglistens førsteplads.

Niende hul blev den første af fire birdies i træk, og der fulgte et par stykker mere på 14. og 16. En bogey på 17. hul betød, at scoren blev en 68’er, to under par. Med den rykkede Koepka til -9 og inden for tre slag af førstepladsen.

Efter et misset cut i sidste uge så Koepka sin svingtræner, Pete Cowen, for første gang i månedsvis. Den legendariske træner gav stjernespilleren en opsang for manglende arbejdsiver, og de fik også rettet nogle ting i svinget.

- Jeg rammer den godt, og jeg kan lide, hvor mit spil er. Jeg tror stadig, der er lidt plads til forbedringer, når det kommer til at føle mig tilpas, for ændringerne er kun fem-seks dage gamle. Hver dag bliver det mere og mere komfortabelt sagde Koepka.

Det er dårligt nyt for konkurrenterne. Netop som Koepka er ved at finde tilbage til sit bedste, indledes majorsæsonen næste uge med PGA Championship - hvor han også er forsvarende mester.

Koepka er på fjerdepladsen inden søndagens afgørelse i Memphis. Foran sig har han Rickie Fowler i -10, Byeong Hun An i -11 og Brendon Todd i -12.

Todd kom et skridt nærmere sæsonens tredje sejr med en lørdagsrunde i 69 slag. FedEx St. Jude Invitational ville dog være i en helt anden størrelsesorden end Bermuda Championship og Mayakoba Golf Classic tilbage i efteråret 2019.

- At vinde et WGC ville være den største sejr i min karriere, og noget jeg har drømt om at gøre i lang tid, sagde Todd efter runden.

Før sejren er i hus skal han holde de nærmeste forfølgere bag sig. Spillere længere tilbage i stillingen kan også komme til at udgøre en trussel. Justin Thomas er alene på femtepladsen i -8 efter en 66’er, og i -7  med fem slag til toppen er Phil Mickelson, Louis Oosthuizen, Matthew Fitzpatrick og Chez Reavie alle blot en varm putter fra at blande sig i kampen om sejren.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,593,730
  • Unique Visitor:123,918
  • Registered Users:160,704
  • Unregistered Users:31,223
  • Blocked Users:12,393
  • Published Nodes:15,507
  • Unpublished Nodes:314
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:18.213.192.104
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,123
    • This week:90,779
    • This month:376,340
    • This year:1,594,043

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk