Klub fordobler antallet af unge golfspillere | Golf.dk
Aarhus Golf Club er landets sjetteældste klub, men nu falder gennemsnitsalderen for medlemmerne.

Foto: Aarhus Golf Club

Klub fordobler antallet af unge golfspillere

31/08 - 2020 | Henrik Søe

Mange danske klubber har i denne sæson oplevet stigende medlemstal. Det samme gælder i Aarhus Golf Club, hvor man især glæder sig over at have fordoblet antallet af unge golfspillere under 25 år. 

Aarhus Golf Club har i alt fået 320 nye indmeldelser i år, og det svarer til en nettotilgang på 230 medlemmer. En procentmæssig stor fremgang, der samtidig betyder, at den gamle klub i det sydlige Aarhus nu er oppe på cirka 1.200 fuldtidsmedlemmer. 

Klubbens formand Claus Holm Christensen er ikke mindst glad for, at der blandt de nye medlemmer befinder sig 86 golfspillere under 25 år. 

- Vi er gået fra 97 til 183 i aldersgruppen under 25 år. Det er resultatet af en lang strategisk satsning på at få fat på de unge. Vi er jo en universitetsby, så det har vi arbejdet efter. Vi vil gerne have en traditionel forening i golfklubben, så vi ønsker at skabe et fristed, hvor man kan være sammen socialt - og ikke bare et sted, hvor man kommer og spiller golf, siger Claus Holm Christensen. 

En af hjørnestenene i satsningen har været at få alle til at føle sig velkomne fra det øjeblik, de træder ind klubben. Og det gør de unge.

- Vi hører fra de unge mennesker, at de føler sig godt tilpas, når de kommer, og det har spredt sig. Vi har ikke brugt en krone på markedsføring, så det har været mund-til-mund-metoden, siger Claus Holm Christensen, der fortæller, at klubbens nye unge medlemmer er en god blanding af lavhandicappere, som er kommet til byen, og pay-and-play-spillere, som har lyst til at tage skridtet videre.  

Som mange andre klubber også kan nikke genkendende til, har coronakrisen også spillet ind på medlemstallene i Aarhus. 

- I år har været ekstraordinært, fordi der har været mange andre ting, de ikke har kunnet. Men det har været en tendens i de sidste to-tre år, at vi er blevet valgt til af de unge. Og det er vi glade for, siger Claus Holm Christensen. 

- Vi synes selv vi har nogle fair priser, og så får de unge får et bagskab med i prisen, så de ikke skal slæbe deres golfbag frem og tilbage. Så kan de cykle eller tage bussen, som stopper 50 meter fra klubben, siger han.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,113,927
  • Unique Visitor:102,165
  • Registered Users:159,459
  • Unregistered Users:31,227
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,217
  • Unpublished Nodes:284
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.238.62.144
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,776
    • This week:96,124
    • This month:407,687
    • This year:1,114,143

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk