Klar til amerikansk ryk | Golf.dk

Klar til amerikansk ryk

06/03 - 2017 | Claes Meldal

Power Rankings: Søren Kjeldsen lukkede med en superrunde i Mexico – er han klar til at slå igennem på verdens hårdeste golftour?

Her får du ugens Power Rankings på Golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger Golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

1. Søren Kjeldsen
Sidste uge: 1
Seneste resultat: Nr. 32 i WGC – Mexico Championship (PGA Tour)
Søren Kjeldsen er for alvor ved at vænne sig til tilværelsen som fuldgyldigt medlem af PGA Touren. I Mexico, hvor verdens allerbedste spillere var samlet, blev Kjeldsen bare bedre og bedre, som turneringen skred frem. En 75’er i åbningsrunden blev vekslet til en 66’er i finalerunden, og Kjeldsen rykkede 21 lukrative pladser frem. Forhåbentlig er Kjeldsen klar til at gøre den slags runder til hverdagskost på PGA Touren.

2. Lucas Bjerregaard
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 37 i Tschwane Open (European Tour)
Lucas Bjerregaard var eneste dansker i finalen i Sydafrika, og selvom han var langt fra toppen, fandt han alligevel noget ekstraordinært frem på de sidste 18 huller. Nordjyden leverede feltets fjerdebedste finalerunde og avancerede 34 pladser til en slutplacering som nr. 37.

3. Victor Østerby
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 2 i SGT Winter Series Lumine Hills Open (Nordic Golf League)
Victor Østerby fik ikke fornyet sit kort til Asian Tour for 2017 og tørner i stedet ud på ECCO Touren i år. Og han behøvede ikke vente længe på sit første topresultat. Smørum-profilen besatte andenpladsen i SGT Winter Series Lakes Open og gav sig selv et godt rygstød til de mange opgaver, der venter i foråret.

4. Joachim B. Hansen
Sidste uge: 3
Seneste resultat: Nr. 6 i SGT Winter Series Lumine Hills Open (Nordic Golf League)
Joachim B. Hansen er i gang med at forberede sig til en lang sæson på Challenge Touren, og hvis man skal dømme ud fra hans resultater indtil videre, går han en stor sæson i møde. Hansen fik en tredjeplads i forrige uges SGT Winter Series Lumine Lakes Open og sikrede sig herefter en sjetteplads i den efterfølgende SGT Winter Series Lumine Hills Open.

5. Mads Vibe-Hastrup
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 9 på Calanova Golf Club (Gecko Tour)
Den tidligere tourvinder Mads Vibe-Hastrup har taget hul på et nyt kapitel af sin karriere som playing pro, hvor han i øjeblikket huserer på den spanske Gecko Tour. Vibe-Hastrup overnattede på førstepladsen efter en fantomrunde på Calanova Golf Club, og selvom hans 75’er i anden og sidste runde sendte ham ned på en 9. plads, gjorde han nok til at løse billet til Tour Championship Final, der starter i dag på Finca Cortesin-banen.

Boblere
Ingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,546,495
  • Unique Visitor:191,530
  • Registered Users:170,194
  • Unregistered Users:31,615
  • Blocked Users:12,473
  • Published Nodes:16,597
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.238.173.209
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:7,693
    • This week:99,032
    • This month:447,004
    • This year:3,547,283

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk