Kjeldsen spiller sin chance i stærk stil | Golf.dk
Søren Kjeldsen skal fokusere på at fortsætte med at præstere sit allerbedste i weekenden

Foto: Getty Images

Kjeldsen spiller sin chance i stærk stil

19/08 - 2017 | Martin Rahbech

Måske er Wyndham Championship den sidste turnering på PGA Touren i denne omgang for Søren Kjeldsen. Men han spiller sin chance med bravur.

Fredag leverede han en bogeyfri 63’er, og det rykkede ham med en total i -8 frem til 14. pladsen.

På den foreløbig FedEx Cup rangliste rykkede han frem til 147. pladsen, så der er stadig et stort stykke arbejde i vente i weekenden, hvis han skal op i FedEx Cup ranglisten top 100.

Men fredagens runde viste, at potentialet til noget stort kan vente. Den eneste spiller, der scorede bedre på Sedgefield fredag var Ryan Armour, der med en 61’er rykkede til den delte førsteplads side om side med Webb Simpson med en total i -13.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer