Kjeldsen: - Jeg har ikke så langt op til de bedste i verden | Golf.dk
Søren Kjeldsen gik tre runder i 60'erne på Royal Greens Golf & Country Club efterfulgt af en runde i 71 slag. Han tjente lidt over 43.000 euro i Saudi Arabien og sprang mere end 150 pladser frem på verdensranglisten, hvor han nu er nummer 447.

Foto: Getty Images

Kjeldsen: - Jeg har ikke så langt op til de bedste i verden

09/02 - 2021 | Claus Rødgaard Thomsen

Det er ikke meget, Søren Kjeldsen har spillet sig ind i tv-dækningen fra europatouren det seneste par år.

Men i søndags var han pludselig helt inde i prime time, da han gik i førerbold med Dustin Johnson og Victor Perez ved Saudi International.

Dejligt for os som tv-seere. Og dejligt for Søren Kjeldsen, også selvom han faldt ned til en 12. plads i løbet af finaledagen.

- En af de gode ting ved at spille godt er, at man kommer til at spille med de bedste og kan se, at så langt er der heller ikke op til dem. Når jeg ikke spiller med de bedste, så kan jeg godt komme til at føle, at forskellen mellem dem og mig er stor. Det var fedt at spille med Dustin Johnson. Han er en cool fyr, og han slår jo langt, men jeg falder ikke på røven over det, han laver, siger Søren Kjeldsen til Golf.dk.

Skuffelsen over at være faldet fra en 3. plads til en 12. plads på finaledagen er ikke det, der fylder hos den 45-årige danske veteran.

- Jeg er sindssygt glad for hele den sidste måned, siger han.

Efter 20 sæsoner med minimum en top-10 på europatouren kom der ikke en eneste i 2020. 

12. pladsen i søndags er Kjeldsens bedste resultat siden januar 2019. 

Han har netop spillet tre turneringer i træk i Mellemøsten og klaret cuttet i de to af dem.

- Jeg har flyttet mig tankemæssigt, og jeg er virkelig glad for det arbejde, jeg har været i gang med, siger han.

Ifølge Kjeldsen er han i en periode kommet til at overse elementer i sin træning. Han træner ikke nødvendigvis mere nu, men han er mere disciplineret og specifik i sin træning.

- Et godt eksempel er, at min op-og-i statistik fra bunkers faldt med et sted mellem 11 og 14 procent. Så jeg manglede måske noget skarphed i den måde, jeg trænede det på. Så måske skulle noget af det være en mere konkurrencepræget træning, siger Søren Kjeldsen.

Han nævner træning i halve wedgeslag som et et andet element, han har kigget på, og gjort sin træning mere specifik.

- Jeg er bare dybt engageret i processen lige nu, og det giver muligheder for resultater.

Selv under finalerunden ved Saudi International formåede han at holde sig i processen og ikke tænke så meget på resultatet.

Derfor får man ham heller ikke til at komme med meget konkrete målsætninger for 2021 nu, hvor han er tilbage i et Danmark, der ikke indbyder til megen udendørs træning.

- Nu har jeg mulighed for at arbejde lidt med min fysiske træning, og jeg vil arbejde med at få slappet af i hovedet, og så vil jeg ellers lægge en plan for det næste stykke tid, siger Søren Kjeldsen.

User Comments:

  • Det dufter af fornægtelse, når man ikke "falder på røven" over..

    09/02 - 2021 |

    at spille med verdens nr 1 (der ikke spillede sig ud, men dog cruisede sejren nogenlunde sikkert hjem i 4. runde). Cool og slår langt, ja - men hvis man kigger godt og grundigt efter (kræver modent overblik samt god portion mod), så kan DJ rigtigt mange andre ting og han har derudover et meget højt bund niveau, altså scorer stadig pænt på dage hvor andre måske går 3 eller 4 over par. Søren Kjeldsen burde fuldstændigt anerkende, at DJ er bedre på alle områder og at Søren måske istedet skulle tage 3-6 kg på, få nogle skuldre og overarme samt mavemuskler og så ellers rive driveren 20-30 meter længere (gerne lidt vildskab) end de normale 240-250m ....... Sørens små jernslag, pitch og putteren kan jo nogle gange være glohede, men det er hårdt når man stort set aldrig kan nå PAR5 hullerne i 2 slag. Synes det er fedt at han fortsat vil spille med, men jeg synes han skulle være modig nok til at anerkende og beundre DJs spil (og måske endda lade sig inspirere) Kom igen, en 12. plads havde Søren nok købt inden torsdagens første runde.......

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,582,087
  • Unique Visitor:192,624
  • Registered Users:170,463
  • Unregistered Users:31,658
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,609
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.236.231.61
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:12,680
    • This week:108,318
    • This month:456,947
    • This year:3,582,897

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk