Kanonrunde giver Schauffele overraskede sejr på Hawaii | Golf.dk
Schaffele kunne løfte trofæet på Hawaii efter at have boltret sig i birdies på sidstedagen af Sentry Tournament of Champions.

Foto: Sam Greenwood/Getty Images

Kanonrunde giver Schauffele overraskede sejr på Hawaii

07/01 - 2019 | Kasper Ørkild

Han var fem slag bag Gary Woodland inden søndagens runde på Hawaii. Men alligevel endte 25-årige Xander Schauffele med at løfte trofæet ved Sentry Tournament of Champions.

Otte birdies og to eagles på de sidste 16 huller sikrede amerikaneren en sidste runde i 62 slag, der lige præcis blev nok til at vinde turneringen foran den førende spiller ovenpå de to foregående runder. Det var også en tangering af banerekorden på Plantation Course på Kapalua Resort.

Gary Woodland gik en runde i 68 slag på sidstedagen og endte dermed samlet 22 slag under par, mens Schauffele kom ind i klubhuset med 23 slag under par for ugen.

Sejren er Xander Schauffeles fjerde på PGA Tour. Samtlige triumfer er opnået fra baghjul.

- Man ser sig lidt omkring og indser, at der ikke er noget at miste i den position. Den her kom hjem på en ret dramatisk måde og endte som en birdiefest på vej ind, siger 25-årige Schauffele til PGA Tour.

Med kanonrunde om søndagen for at vinde sin fjerde sejr på den nordamerikanske tour kan Xander Schauffele godt lyde som en af mange i det store midterfelt af PGA-spillere. Men efter triumfen på Hawaii topper 2017’s Rookie of the Year altså FedEx Cups rangliste for den nye sæson.

- Det har en lidt underlig klang. Jeg føler mig stadig som en underdog, siger han til PGA Tour.

Schauffele vandt også World Golf Championships-turneringen i Shanghai tilbage i oktober.

I løbet af søndagen på Hawaii lignede Rory McIlroy også kort en udfordrer til Gary Woodland. Med med otte pars og en bogey på bagni blev det kun til en delt fjerdeplads for nordireren.

Se stillingen her

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer