Kan Kjeldsen overgå Bjørn og Thorbjørn? | Golf.dk

Kan Kjeldsen overgå Bjørn og Thorbjørn?

10/04 - 2016 | Henrik Søe

Inden søndagens thriller af en finalerunde på Augusta indtager Kjeldsen en delt 8. plads i +1., og skal han lave det bedste danske Masters-resultat i historien kræver det en femteplads. Med blot fire slag op til Jordan Spieth på førstepladsen er det absolut en mulighed.

Både Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen har leveret fornemme resultater på Augusta National. Begge har indenfor de sidste par år været i top 10 - med Olesens 6. plads fra 2013 som den foreløbige danske højdespringer.

Og med det solide spil Søren Kjeldsen har vist hidtil, har han - som minimum - gode chancer for at overgå de to bjørne.

Her får du et overblik over danskernes bedste resultater i Masters gennem tiden:

Thorbjørn Olesen (2 deltagelser)
Nr. 6 i 2013

Thomas Bjørn (12 deltagelser)
Nr. 8 i 2014
Nr. 18 i 2002
Nr 25 i 2005
Nr. 28 i 2000

Anders Hansen (4 deltagelser)
Nr. 24 i 2012

Søren Kjeldsen (2 deltagelser)
Nr. 30 i 2010

Søren Hansen (3 deltagelser)
MC

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer