Kampen om guldet venter forude | Golf.dk
Jens Kristian Thysted spillede sig i finalen efter en sikker sejr over Philip Sillesen Nilsson.

Kampen om guldet venter forude

29/07 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Jens Kristian Thysted har sikret sig en finalebillet ved Santander DM for Drenge. Onsdag morgen kom Smørum-spilleren op imod landsholdskollegaen Philip SIllesen Nilsson, og i det opgør tog Thysted teten tidligt.

Efter seks huller var han 1 up, med to tredjedele af Odense Golfklubs bane tilbagelagt var han 4 up, og semifinalen blev afgjort på 15. green med cifrene 4&3.

I finalen kommer han op imod Sebastian Steensgaard Nielsen fra Furesø. Steensgaard Nielsen var foran hele vejen rundt mod Oliver Ulrich fra Lyngbygaard. Efter 14 huller var forskellen tre huller, men Ulrich fik alligevel tvunget Steensgaard Nielsen ud på 18. hul, før matchen blev afgjort. 2 huller lød slutstillingen. 

Pigernes finale ved Santander Junior DM bliver ikke et opgør mellem søstrene Leth-Nissen. Forhåndsfavoritten Amalie, Danmarks højest rangerede damespiller, er videre til duellen om guldet, men den forsvarende mester, Cecilie, faldt i semifinalen.

Amalie Leth-Nissen opbyggede hurtigt et komfortabelt forspring i sit opgør mod Christina Thouber, og det hul var Kokkedal-spilleren ikke i stand til at lukke igen.

Matchen sluttede 2&1, og det betyder, at Amalie Leth-Nissen får mulighed for at vinde sommerens andet Danmarksmesterskab. I juli fik hun hængt guld om halsen ved DM i hulspil.

Storesøster Cecilie havde en tæt dyst mod Mellissa Augusta Løvestad Johansen, men i sidste ende brast drømmen om at genvinde mesterskabet. De to var lige efter seks huller, Johansen var 1 up efter 12, og sådan sluttede det også på 18. hul.

Kampen om medaljer indledes klokken 13.00

Stilliingen hos pigerne

Stillingen hos drengene

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:147,789
  • Unique Visitor:29,671
  • Registered Users:154,074
  • Unregistered Users:30,939
  • Blocked Users:12,338
  • Published Nodes:14,486
  • Unpublished Nodes:246
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.226.245.48
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,097
    • This week:98,982
    • This month:147,832
    • This year:147,832

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk