Kampen for de næste 25 på Web.com | Golf.dk
Ingen havde forventet, at Hunter Mahan havde svært ved at bevare sin plads på PGA Touren, der han var på toppen og spillede Ryder Cup, Men han er for anden sæson i træk nødt til at spille Web.com Tour finals for at bevare sin plads

Foto: Getty Images

Kampen for de næste 25 på Web.com

24/08 - 2018 | Martin Rahbech

Første del af Web.com Touren er klaret, og 25 spillere sikrede sig pladser på PGA Touren i den kommende sæson efter WinCo Foods Portland Open.

Men nu er Web.com Tour Finals sat i gang, og der skal kæmpes om endnu 25 pladser på PGA Tour. Web.com Tour Finals består af fire turneringer frem mod Web.com Tour Championship fra 20. september.

I denne uge handler det om Nationwide Children's Hospital Championship. Med i feltet er top 75 på Web.com Tour ranking og spillerne, der sluttede fra 126. pladen og op til 200. pladsen kan være med.

Hunter Mahan er en af de kendte deltagere fra PGA Touren. Den 36-årige amerikaner har en stærk historik. Han var oppe på verdensranglisten fjerdeplads i 2012 og har tre gange været med til Ryder Cup.
Men han har været inde i en hård periode i karrieren og må for anden sæson i træk satse på, at Web.com Tour Finals er vejen til en ny chance på PGA Touren, hvor han har vundet seks gange.

Sebastian Cappelen er efter første runde af Nationwide Children's Hospital Championship placeret på 29. pladsen i -2 side om side med Hunter Mahan.

De har fem slag op til svenske Henrik Norlander på førstepladsen.

Han har ligesom Cappelen spillet fast på Web.com Tour i denne sæson, og han var tæt på at nappe en af de første 25 pladser. Men nu har han sat det første tegn på, at et comeback til PGA Touren er en mulighed for 31-årige svensker.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer