Jysk golfklub får nyt signaturhul | Golf.dk
Det nye 16. hul i Grenaa lokker til at gå efter greenen, men pas, for farerne lurer overalt!

Foto: Privat

Jysk golfklub får nyt signaturhul

04/09 - 2020 | Jesper Frigast Larsen

I et unikt sponsorsamarbejde med Grenaa Havn blev Grenaa Golfklub forleden et signaturhul rigere, da klubben indviede sit nye 16. hul ved en festlig begivenhed med over 100 gæster. Det første slag på hullet blev slået af direktør Henrik Carstensen fra Grenaa Havn, der er sponsor for hullet. Han blev fulgt op af klubbens ældste kvindelige medlem Paula Overgaard på 91 år, efterfulgt af et af klubbens unge talenter, Matteo Schneider, og klubbens pro Arild Townhill.

Det nye 16. hul, også kaldet Havnehullet, er et kort par 4-hul på 270 meter fra det bagerste teested, og det skal nok lokke langtslående spillere til at gå efter greenen i drivet. Men med skov på alle sider lurer farerne overalt, hvis udslaget er alt andet end præcist. 

- Det nye hul er et rigtigt "risk and reward"-hul, siger Anthony Bjerregaard, der er formand for Grenaa Golfklub og initiativtager til ombygningen af det gamle 16. hul, der var et delvist blindt par 3-hul. 

- Bag det gamle 16. teested ligger en høj, som mange tror er byens gamle galgebakke. Men i virkeligheden er det kunstig høj, som en entreprenør for mange år siden skabte af byggeaffald og muld. Fra toppen af højen har man en fantastisk udsigt helt ind til Grenaa Havn og Kattegat. Det har gennem flere år været en drøm at rykke teestedet op på højen og derved skabe et spændende par 4-hul, men klubben har ikke selv haft penge til det. Jeg luftede derfor ideen for havnens direktør Henrik Carstensen, som straks var med på ideen, og resultatet blev, at havnen har sponseret ombygningen af hullet, fortæller Anthony Bjerregaard.

Både Grenaa Golfklub og havnen håber, at samarbejdet kan sætte endnu mere gang i udvekslingen af golfturister mellem Danmark og Sverige. Fra i år sejler færgen fra Grenaa til Sveriges "golfhovedstad" Halmstad, der byder på masser af fine golfbaner. Det samme gør Djursland, og med det nye 16. hul er der endnu en god grund til at besøge Grenaa Golfklub under en golftur til Djursland. Klubben råder over en varieret 18 hullers bane mede både skov, søer, åbne områder og glimrende greens, foruden en 12-hullers pay and play-bane og et dejligt klubhus med café.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,147,162
  • Unique Visitor:103,628
  • Registered Users:159,555
  • Unregistered Users:31,229
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,248
  • Unpublished Nodes:286
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:54.236.35.159
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:7,713
    • This week:93,549
    • This month:397,365
    • This year:1,147,383

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk