Justin Thomas bedst af dem der red mod solnedgangen | Golf.dk
Justin Thomas er aldrig sluttet i top-10 på Augusta National. I år kan blive året.

Foto: Getty Images

Justin Thomas bedst af dem der red mod solnedgangen

12/11 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

En regnafbrydelse på tre timer var mere, end tidsskemaet i Georgia kunne holde til. Derfor mangler omkring halvdelen af spillerne ved The Masters at færdiggøre åbningsrunden, nu hvor solen er gået ned i sydstaten.

Det er alt for tidligt at dømme nogen inde eller ude. Men ikke for tidligt at mærke på vibrationerne, hvor nogle af de store navne befinder sig på formkurven.

Og på det punkt er vibrationerne fra Justin Thomas nærmest elektriske. Manden, der ikke har været ude af verdens top-10 i mere end tre år åbnede sin turnering med tre birdies i træk.

Da han holede et langt putt over en stor højderyg på 5. hul var det hans fjerde birdie af fem mulige. Hans tredjeslag på hul 8 slikkede hulkanten og efterlod en sikker birdie. Den 27-årige er blandt favoritterne, og det kommer ikke til at ændre sig. Han ville sikkert gerne have fortsat sin runde, hvor han er -5 efter 10 huller

Han er to slag fra den førende Paul Casey.

Til gengæld kommer den ufrivillige pause belejligt for Rory McIlroy. Nordireren var ude af sync torsdag, og er kun i par, fordi han reddede sig en birdie på 8. hul, et af banens par-5 huller. 

Et klodset wedgeslag på 2. hul, hvor nordireren var få meter fra green, men slog den over putteoverfladen, var et meget godt billede på hans aften, som blev indledt med en bogey på allerførste hul.

Feltets ældste spiller, Bernhard Langer imponerede på førstedagen. Han var 61 år, da han klarede cuttet for to år siden, og der er intet til hinder for, at han skulle klare det i år også. Tre birdies inden for fire huller har bragt ham til -3, hvilket er en delt 13. plads.

Udvalgte scores blandt dem, der mangler at færdiggøre 1. runde:

Justin Thomas -5

Matthew Wolff -4

Adam Scott -4

Dylan Fritelli -4

Bernhard Langer -3

Justin Rose -3

Dustin Johnson -3

Phil Mickelson -1

Rory McIlroy - par

Brooks Koepka +2

 

Link til den samlede stilling

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,156,977
  • Unique Visitor:142,749
  • Registered Users:161,981
  • Unregistered Users:31,186
  • Blocked Users:12,413
  • Published Nodes:15,889
  • Unpublished Nodes:297
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.221.159.255
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5,793
    • This week:81,006
    • This month:299,515
    • This year:2,157,393

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk