Julekalender Låge 3 - Turneringen | Golf.dk

Julekalender Låge 3 - Turneringen

03/12 - 2018 | Hans Christian Colov

Turneringen

Her er der ikke de store nyheder. De forskellige matchformer gennemgås.

Regel 3 forklarer også, for nogen lidt indlysende, hvorledes et hul eller en hel match vindes i hulspil. Lad os alligevel minde om, at man i hulspil på ethvert tidspunkt kan give sin modstander det næste slag, et hul eller hele matchen. Men man kan ikke give de næste 4 huller, hvis man lige bliver nødt til at ringe til chefen midt under runden.

Bid mærke i, at det er dit ansvar som spiller at kende dit handicap og antallet af tildelte slag.

Hvad skal jeg som markør? Du skal bl.a. notere bruttoscoren og ikke bekymre dig om eventuelle points ved stableford. Efter runden skal du kontrollere scoren på alle hullerne igen, og underskrive kortet.

Læs mere i Regel 3

 

Her er en lille historie: Du spiller hulspil. Din modstander leder alene efter sit drive i højt græs og kommer derved til at sparke lidt til bolden. Han kender den nye regel om, at dette ikke giver straf. Men han glemmer at genplacere bolden. Han slår derefter bolden på green, og uforskammet tæt på hullet – kun 10 cm. Du ligger også på green, men i 4 slag og lidt længere væk fra hullet. Du spørger ”hvad ligger du i?” Han svarer ”jeg ligger i 2”. Du kan bedst få en 5’er, og samler din bold op og siger ”hullet er dit”. Men det var det faktisk ikke. Modstanderen opgav et forkert antal slag og taber faktisk hullet. Men det finder du altså desværre ikke ud af her.

Moralen er, at man skal kende reglerne - og huske at spille efter dem. Udnyt derfor muligheden de næste uger til at få mere styr på dem.

 

I morgen følger lidt om det udstyr, vi bruger. Det handler om diverse hjælpemidler, bolde og køller, og ikke mindst hvad må man, hvis en kølle bøjes eller ødelægges under spillet.

 

Konkurrencebetingelser

Hvis du svarer rigtigt på spørgsmålet fra Golfreglerne 2019, er du med i lodtrækningen om dagens præmie fra Golf Experten, samt præmien i den samlede konkurrence, som er en golfrejse fra Golf Plaisir. På vores præmieside kan du se oversigt over samtlige præmier, præmiernes værdi, rigtige svar og navn på præmievindere. Dagens præmievinder udtrækkes førstkommende hverdag. Samtlige vindere bliver offentliggjort på Golf.dk umiddelbart efter udtrækning.

Fristen for at deltage i dagens konkurrence er indtil midnat på samme dag.

Samtykke til nyhedsbreve

Det er en betingelse for at være med i konkurrencen, at du opgiver dit navn og din mailadresse og accepterer at modtage nyhedsbreve fra Golf.dk, Golf Experten og Golf Plaisir. Du kan nemt framelde dig nyhedsbreve ved at klikke på afmeld-linket. Mailadressen bliver desuden brugt til at kontakte vinderne af konkurrencen, således at vi kan modtage adresse til fremsendelse af gevinst. Adresse til fremsendelse af gevinst skal fremsendes senest inden udgang af januar 2019, idet du ellers mister retten til din gevinst.

DGU Erhverv A/S, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, står bag denne konkurrence.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer