Julekalender Låge 20 - Afklare regelproblemer under runden | Golf.dk

Julekalender Låge 20 - Afklare regelproblemer under runden

20/12 - 2018 | Hans Christian Colov

Det sker af og til (og frem over meget sjældnere), at der under en runde opstår problemer med at tolke en regel. Men der er hjælp at hente.

Først må det naturligvis diskuteres i hele bolden. Nogen af jer er ofte bedre til reglerne end andre. DGU har fremstillet en forkortet og illustreret opslagsbog – den kaldes Lommeguiden. Den er let at have i sin golfbag sammen med den forkortede udgave af Golfreglerne - Spillerversionen.

Desuden er der lavet en app – Rules of Golf 2019 – som er meget brugervenlig. Du får på dansk direkte adgang til alle regler, og som noget helt nyt også grafisk hjælp via appen. Udspilles episoden, der er tvivl om, i en bunker, kan du klikke på billedet af en bunker, og blive ledt videre derfra.

Læs mere her.

I hulspil må man godt, selv om begge spillere er i tvivl om reglen, lave en aftale om resultatet på et givent hul. Dette resultat står ved magt, med mindre den ene spiller havde oplyst et forkert antal brugte slag, eller have forsømt at medregne strafslag. Også selv om spilleren ikke var klar over at han eller hun havde pådraget sig nogen!!

Hvis I ikke kan blive enige om en aftale, kan I uden at forsinke spillet urimeligt meget, få fat i en dommer eller nogen fra f.eks. matchkomitéen til at træffe en beslutning.

I slagspil må spillerne ikke lave en aftale. Ved tvivl om en regel, og en dommer ikke er ved hånden, skal du meddele din markør eller en anden i bolden, at du vil spille to bolde. Dette skal gøres, inden du slår noget slag. Du bør også meddele hvilken af de to bolde, der skal tælle, hvis reglerne tillader denne fremgangsmåde. Forsømmer du det, så tæller den første bold. Ærgerligt, hvis I f.eks. var i tvivl om, du måtte tage straffri lempelse fra et besværligt leje, og du slog 4 slag med den oprindelige bold og kun 2 med den lovligt droppede bold.

Lad os igen minde om, at alle deltagere i en slagspilsturnering skal ”forsvare” alles interesser.

Hvis du som spiller i denne turnering ser eller mistænker et regelbrud fra en anden spiller -  det kan være i en helt anden bold - skal du hurtigst muligt informere denne spiller, dennes markør, en dommer eller komiteen om det.

 

I morgen er der harmoni og enighed. Vi skal høre om forskellige og nye former af slag-og hulspil.

 

Konkurrencebetingelser

Hvis du svarer rigtigt på spørgsmålet fra Golfreglerne 2019, er du med i lodtrækningen om dagens præmie fra Golf Experten, samt præmien i den samlede konkurrence, som er en golfrejse fra Golf Plaisir. På vores præmieside kan du se oversigt over samtlige præmier, præmiernes værdi, rigtige svar og præmievindere. Dagens præmievinder udtrækkes førstkommende hverdag. Samtlige vindere bliver offentliggjort på Golf.dk umiddelbart efter udtrækning.

Fristen for at deltage i dagens konkurrence er indtil midnat på samme dag.

Samtykke til nyhedsbreve

Det er en betingelse for at være med i konkurrencen, at du opgiver din mailadresse og accepterer at modtage nyhedsbreve fra Golf.dk, Golf Experten og Golf Plaisir. Du kan nemt framelde dig nyhedsbreve ved at klikke på afmeld-linket. Mailadressen bliver desuden brugt til at kontakte vinderne af konkurrencen, således at vi kan modtage adresse til fremsendelse af gevinst. Adresse til fremsendelse af gevinst skal fremsendes senest inden udgang af januar 2019, idet du ellers mister retten til din gevinst.

DGU Erhverv A/S, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, står bag denne konkurrence.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer