Jubel over tilmeldingerne til Road to Made in HimmerLand | Golf.dk
Road to Made In HimmerLand er Danmarkshistoriens største "nærmest pinden"-konkurrence.

Jubel over tilmeldingerne til Road to Made in HimmerLand

15/04 - 2021 | Jesper Frigast Larsen

Der er jubel i Dansk Golf Union og hos promotor Flemming Astrup og hans folk bag Made in HimmerLand Presented by FREJA over tilmeldingerne til Danmarkshistoriens største “nærmest pinden” konkurrence.

Hele 95 danske klubber med 97 baner er tilmeldt konkurrencen, der finder sted i ugerne op til årets største golfbegivenhed på dansk grund, Made in HimmerLand, som løber af stablen i dagene 27.-30. maj.

- Vi havde en fælles målsætning om at nå 60 deltagende klubber, og den målsætning er oversteget med mere end 50%, så vi er meget glade. Det er også dejligt at se, at flere klubber, som ellers ikke er flittige brugere af DGU's forskellige tilbud, har tilmeldt sig, siger Michael Jürgensen, udviklingskonsulent i DGU og DGU's tovholder på projektet.

På grund af corona-restriktionerne bliver Made in HimmerLand Presented by FREJA i år uden den store tilstrømning af tilskuere, der ellers præger den populære turnering. Spillere og folk med direkte tilknytning til turneringen skal færdes i én "boble", og ganske få indbudte gæster får mulighed for at færdes i en anden særskilt "boble" for at begrænse smitterisikoen mest muligt.

Blandt disse få gæster bliver den samlede vinder fra hver deltagende klub, idet disse vinder en VIP-billet til torsdagens spil på HimmerLand. Med i præmien vil være deltagelse i en 6 hullers miniturnering på HimmerLands nye akademibane, VIP parkering, adgang til egen lounge og fuld forplejning hele dagen.

Skulle "nærmest hullet" ligefrem være i form af hole in one, modtager man en særlig præmie fra Made in HimmerLand Presented by FREJA, der består af en overnatning og to runder golf for to personer.

- Der vil blive slået i alt ca. 100.000 slag på de udvalgte par 3-huller rundt om i klubberne, så min forventning er, at vi kommer op på 8-10 holes in one, når konkurrencen er omme, siger Michael Jürgensen.

Sideløbende med den gennemgående nærmest flaget-konkurrence vil der også være mulighed for at støtte den lokale juniorafdeling gennem en lokal fundraiser, der sættes op i GolfBox.

- Alle, der støtter deres lokale juniorarbejde med mindst 50 kr., modtager som tak for bidraget en torsdagsbillet til Made In HimmerLand Presented by FREJA i 2022, og vi håber, at mange vil være med til at understøtte det gode juniorarbejde i klubberne, så vi også i fremtiden kan se danske golfspillere på touren, siger Michael Jürgensen.

Hver deltagende klub har udpeget en ambassadør, der skal stå for arrangementet af nærmest hullet-konkurrencen. I bedste Made in HimmerLands-tradition må det gerne være festligt, og rundt om i klubberne bliver der tænkt, så det knager, for at lave de bedste koncepter. De tre klubber, der får skabt det flotteste og mest nyskabende setup omkring deres Road to Made in HimmerLand-hul, vinder nemlig en særlig klubpræmie i form af en bustur til Made In HimmerLand Presented by FREJA i 2022. Arrangørerne sender en bus til de tre vinderklubber i 2022. Hver bus har plads til 48 medlemmer, der hver især modtager en dagsbillet til MIH i 2022. Klubben vælger selv, hvem der fylder bussen og hvordan. 

I alle deltagende klubber er der hver dag under konkurrencen billetter til MIH i 2022 på spil, idet de syv dagsvindere (nærmest pinden den pågældende dag) modtager en partoutbillet til 2022. Når klubben har fundet 7 dagsvindere, findes den samlede vinder for hver klub ved en lodtrækning.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,622,621
  • Unique Visitor:193,849
  • Registered Users:170,753
  • Unregistered Users:31,691
  • Blocked Users:12,477
  • Published Nodes:16,626
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:35.175.212.130
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5,881
    • This week:110,831
    • This month:457,670
    • This year:3,623,454

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk