Jordan Spieth glad for god proces
Det så meget beskedent ud, da Jordan Spieth åbnede året på PGA Tour med Sentry Tournament of Champions med en runde i +2 og en 30. plads i det 34 mand store felt.
Men fredag satte han fart på, da han spillede sin anden runde i 66 slag (-7), og det rykkede ham med en total i -5 frem til en delt 13. plads.
- Jeg sagde, at jeg var to over, og hvis det ikke virker, så er det jo bare starten på året. Men i dag var god. Det betyder ikke, at det hele er tilbage, men det er en proces, og proces er godt, sagde Jordan Spieth.
Runder i 66 slag blev også leveret af Pat Perez og Chris Stroud, og de deler fjerdepladsen i -8.
De er to slag fra førstepladsen, og der sidder Marc Leishman fortsat. Han fulgte sin åbningsrunde i 67 slag op med en 69’er og med en total i -10 deler han førstepladsen med Brian Harman. De er ét slag foran Dustin Johnson.