John Daly kan blive den ældste vinder nogensinde | Golf.dk
John Daly kan slå en vigtig europatourrekord i dag

Foto: Henrik Schou

John Daly kan blive den ældste vinder nogensinde

27/08 - 2017 | Claus Rødgaard Thomsen

Golfverdenens øjne er lige nu rettet mod Danmark, og det er ikke bare noget, vi skriver, fordi vi er danske.

Internationale golfmedier har formentlig været inde på Google Maps og se, hvor Gatten ligger. De har i hvert fald alle skrevet om turneringen.

Årsagen har spraglede bukser på, men når John Daly er så interessant lige nu, er det på grund af hans golfspil og fødselsattest.

Hvis John Daly vinder i dag, hvilket overhovedet ikke er urealistisk, så bliver han den klart ældste vinder nogensinde af en turnering på europatouren. John Daly er 51 år gammel. Den nuværende rekord indehaves af Miguel Angel Jiménez, der var 50 år og 133 gammel, da han vandt Open de España i 2014 

Den næstældste europatourvinder er Des Smyth. Irlænderen var også 48, da han vandt på Madeira i 2001.

Den ældste vinder i PGA Tourens historie er i øvrigt Sam Snead, der var næsten 53 år gammel, da han vandt sin sidste sejr på touren.

John Daly skal ud i næstsidste bold klokken 12.21 med franske Gregory Havret. De er begge 11 under og dermed tre slag fra førende David Horsey men kun et slag fra Julian Suri på andenpladsen. Daly var i går sublimt spillende og gik en runde i 65 slag.

Mange vil givetvis følge John Daly, ligesom mange vil følge Thorbjørn Olesen, der skal ud klokken 12.03 og formentlig er det eneste realistiske bud på en dansk vinder.

Det er en indtil videre flot og vindstille morgen i Himmerland. Men det har regnet tungt i nat. Det kan give en fordel til langtslående spillere, da bolden ikke vil trille meget på fairways.

Husk at skrive dig op til Golf.dks nyhedsbrev.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,581,341
  • Unique Visitor:123,392
  • Registered Users:160,686
  • Unregistered Users:31,226
  • Blocked Users:12,393
  • Published Nodes:15,503
  • Unpublished Nodes:315
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.238.184.78
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,496
    • This week:91,095
    • This month:376,259
    • This year:1,581,652

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk