Joachim tangerer karrierens laveste runde i Italian Open | Golf.dk
Joachim B. Hansen under første runde af Italian Open.

Foto: Getty Images

Joachim tangerer karrierens laveste runde i Italian Open

22/10 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Efter syvendepladsen i BMW PGA Championship på Wentworth valgte Joachim B. Hansen at holde en uges turneringspause. Jernet er stadig varmt, viser det sig, for den 30-årige dansker er tilbage i smedjen og godt på vej mod at banke sig til et nyt topresultat.

Torsdag morgen tog Hansen hul på Italian Open på Chervò Golf Club i det nordlige Italien, en bane, hvor der er muligt at producere lave scores. Det gjorde Hansen så sandelig. Med et seks meter putt for birdie på niende hul kom den tidligere vinder af challengetouren rundt i 64 slag.

Det er 145. gang, Hansen er til start på europatouren, og dagens runde - som bestod af otte pars, ni birdies og en bogey - er en tangering af karrierens laveste runde på højeste niveau. 

På challengetouren har han tidligere gået en 62’er og en række 63’ere, men på europatouren er 64’ere i Scandinavian Invitation 2019 og Dubai Desert Classic 2016 de laveste runder.

Nu har han leveret en tredje til samlingen, og indtil videre rækker den score til andenpladsen i Italien. Trods den fremragende start er der hele fire slag til toppen af stillingen.

Engelske Laurie Canter var syv under par efter 14 huller, og derfra sluttede han af med eagle-birdie-birdie-birdie for en 60’er, -12.

Nær toppen finder man også Nicolai Højgaard. Den 19-årige forsvarende amatørverdensmester havde et stræk fra fjerde til 11. hul uden en eneste par. Heldigvis var de fleste af udsvingene glædelige. I løbet af de otte huller blev det til to bogeys, fem birdies og en eagle. På 15. hul blev det til en birdie mere, så ugens eneste Højgaard-tvilling er seks under par inden de tre sidste huller. 

Benjamin Poke er færdigspillet i 80 slag og på sidstepladsen, mens den tidligere vinder Thorbjørn Olesen klokken 14.10 er et slag under par efter to spillede huller. 

Link til stillingen   

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,651,270
  • Unique Visitor:126,386
  • Registered Users:160,779
  • Unregistered Users:31,219
  • Blocked Users:12,396
  • Published Nodes:15,533
  • Unpublished Nodes:311
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.219.31.204
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,829
    • This week:97,637
    • This month:387,872
    • This year:1,651,596

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk