Joachim på tredjepladsen i Oman | Golf.dk
For et år siden vandt Joachim B. Hansen karrierens første professionelle turnering på ECCO Touren. Søndag har han chancer for at hente sin fjerde professionelle titel, denne gang på højeste niveau.

Foto: Getty Images

Joachim på tredjepladsen i Oman

03/03 - 2019 | Mikkel Ring Christensen

Joachim B. Hansen kom hurtigt ud af startblokken, da spillet ved Oman Open blev genoptaget 04.15 dansk tid. Den 27-årige dansker startede på fjerde hul, og på syvende kom dagens første birdie. Han tog fire slag fra banen, Al Mouj Golf, i løbet af seks huller og nåede op på førstepladsen i -8.

Hansen gav slag tilbage på 14. og 15., og lagt til den doublebogey og birdie, han nåede at lave lørdag aften, blev det til en runde i 71 slag, -1. 

Samlet er vinderen af challengetouren 2018 seks under par og på en delt tredjeplads med Maximilian Kieffer. De er et slag efter Scott Jamieson og to efter Fabrizio Zanotti helt i front i -8.

Hansen går på banen klokkenn 09.05 dansk tid til fjerde runde. Der får han mulighed for at vinde sin første titel på europatouren. I 2018 sejrede han på ECCO Touren og to gange på challengetouren. De erfaringer kan bruges, når han skal forsøge at forbedre karrierens bedste resultat på højeste niveau, en tredjeplads fra Scottish Open 2013.

Jeff Winther spillede tredje runde i 69 slag. Det rakte til en delt 18. plads i -1. Han har allerede taget hul på de afgørende 18 huller, og med 12 huller igen er han to under par samlet.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer