Joachim lægger karantænen bag sig | Golf.dk
Joachim B. Hansen er i top-10 efter første runde i Sydafrika.

Foto: Getty Images

Joachim lægger karantænen bag sig

19/11 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Der er gået næste fire uger, siden Joachim B. Hansen blev trukket ud af Italian Open og sendt i to ugers isolation på grund af, at hans caddie testede positiv for Covid-19.

Først nu er den 30-årige dansker tilbage på banen, og i Joburg Open ser det ud til, at han forsøger at kompensere for det tabte.

Sent under sin første runde af Joburg Open på Randpark Golf Club producerede Hansen fire birdies på stribe. Han spillede sig til -5 for dagen, og den score giver en delt 10. plads ved dagens afslutning. 

Inden denne uge ligger Hansen nummer 102 på Race to Dubai. Der skal leveres særdeles gode resultater i de kommende uger, hvis han skal kvalificere sig til DP World Tour Championship for andet år i træk. Kun de 60 bedste kommer med.

Hansen har tre slag op til de førende sydafrikanere Shaun Norris og Wilco Nienaber i -8.

Nienaber har etableret sig som europatourens længste spiller fra tee. Han har et gennemsnit på 337 yards denne sæson. Torsdag slog han et ubegribeligt langt drive på 439 yards - og til dem, der gerne vil have det i meter: 401.

Med så meget kraft er alle huller potentielle birdiechancer, og den 20-årige leverede da også noget af et festfyrværkeri torsdag. Runden talte kun fem pars, mens der var hele ni birdies og en eagle på scorekortet. Nienabers score blev til en 63’er, da dagens arbejde også bød på tre bogeys.

Ud over Hansen består det danske kontingent af Benjamin Poke og Nicolai Højgaard. Mens Højgaards runde i +6 giver en placering blandt de sidste, har Poke stadig en god chance for at klare cuttet. En runde i par med tre birdies og tre bogeys giver en delt 76. plads, et slag fra grænsen til weekenddeltagelse.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,637,756
  • Unique Visitor:125,890
  • Registered Users:160,762
  • Unregistered Users:31,219
  • Blocked Users:12,394
  • Published Nodes:15,526
  • Unpublished Nodes:313
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.94.21.209
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,600
    • This week:96,680
    • This month:386,731
    • This year:1,638,078

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk