Joachim falder tilbage i omspilssejr til Fleetwood | Golf.dk
Det var en tydelig rørt englænder der stillede op til interview efter sejren og han kunne ikke holde tårerne tilbage i en fantastisk afslutningsrunde med back-to-back eagles på hul 9 og 10.

Foto: Getty Images

Joachim falder tilbage i omspilssejr til Fleetwood

17/11 - 2019 | Jakob Schmidt

Det lignede længe en top ti placering til Joachim B. Hansen i Nedbank Golf Challenge, men en dobbeltbogey på banens sidste hul sendte danskeren ned på en delt 17. plads. I toppen af tabellen skulle der er et omspil til i mellem Tommy Fleetwood og svenske Marcus Kinhult for at finde sejrsherren.

Joachim spillede lige op med banen efter de første ni huller, men med to bogeys på hul 12 og 14 faldt danskeren ud af top 6. Værre blev det da han sluttede af med en dobbeltbogey som gav danskeren en samlet score i -2.

Helt i front blev det en spændende afslutning, hvor alle regnede med at det var sydafrikanerne Louis Oosthuisen og Zander Lombard der skulle duellere om sejren. Allerede tidligt på runden raslede de ned af tabellen imens Tommy Fleetwood og Marcus Kinhult buldrede frem.

Specielt Fleetwood havde en fantastisk runde som talte hele tre eagles og en score i -7. Kinhult, der var to huller efter Fleetwood, holdte hovedet koldt og lavede tre pars på de sidste tre huller, som bragte ham i omspil med en score i samlet -12.

Et kikset drive på første omspilshul tvang svenskeren til at ligge den op i andetslaget, alt i mens Fleetwood kunne angribe pinden i to. Helt derop nåede han ikke, men med et fantastisk indspil og et godt par putt på ca. 2 meter, kunne Fleetwood fejre sin første sejr i næsten 2 år.

- Jeg er stolt af at være tilbage efter 22 måneder uden sejr og jeg er bare virkelig glad lige nu, sagde en tydelig rørt Tommy Fleetwood der havde svært ved at få ordnene frem efter sejren.

Udover nogle vigtige point i Race to Dubai, som endda bringer ham tæt på Bernd Wiesbergers førsteplads, kan Fleetwood også se frem til en check på 2,5 mil. dollars i hans femte sejr på eurapoatouren.

- Pengene er ikke så vigtige for mig og uden de tre eagles jeg lavede i dag havde det hele set anderledes ud og jeg havde ikke stået her lige nu, fortsatte Tommy Fleetwood med en tåre i øjet.

Gårsdagens førsteplads Louis Oosthuizen, som tidligere på ugen døjede med nyresten, faldt helt tilbage til en delt sjette plads efter at han måtte indkassere hele fire bogeys på de sidste fem huller.

Link til resultatet.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer