Joachim B. Hansen klar til Final Stage | Golf.dk
Joachim B. Hansen kan se frem til den helt store finale for en plads på europatouren

Foto: Getty Images

Joachim B. Hansen klar til Final Stage

06/11 - 2017 | Martin Rahbech

Der blev mandag uddelt pladser til Final Stage på Q-School til europatouren. Men dog kun 64 pladser.

De sidste 21 skal fordeles tirsdag, for på Panoramica Golf & Sport Resort betyder den aflyste runde søndag, at turneringen først bliver spillet færdig tirsdag.

Her er Jeff Winther fremme på andenpladsen efter en stærk tredje runde i 66 slag, og han er samlet i -15 og godt placeret i kampen for at slutte i top 21 og sikre sig pladsen Final Stage. I det ræs er Frederik Dreier på 15. pladsen efter en bogeyfri tredje runde i -6 til en total i -8.
Marcus Helligkilde er på 33. pladsen og Mikkel Hjort er på 60. pladsen, mens Nicolai Tinning og Rasmus Hjelm har trukket sig.

Én af de startende danskere leverede varen, og det var Joachim B. Hansen, der spillede på Las Colinas Golf & Country Club og spillede sin fjerde runde i 69 slag (-2) og endte en meget stabil turnering i -15 efter runder på tredjepladsen. Det var den eneste dansker, der kvalificerede sig til Final Stage,
Nicolai Kristensen blev nummer 61.

På Desert Springs Golf Club blev Peter Bæk og Chrisian Gløët nummer 41, Mark Haastrup nummer 51 og Keen Bernberg nummer 69.

Martin Ovesen stillede op på Campo de Golf El Saler, og han trak sig efter tredje runde.

Link til stillingen på Panoramica Golf & Sport Resort

Link til resultatet på Desert Springs Golf Club
Link til resultatet på Campo de Golf El Saler
Link til resultatet på Panoramica Golf & Sport Resort

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer